Social- og sundhedshjælpere til dag- eller aftenvagt søges til Odsherred Kommune med fremmøde i Nykøbing

fuldtid
Social- og sundhedshjælpere til dag- eller aftenvagt søges til Odsherred Kommune med fremmøde i Nykøbing
  • Odsherred Kommune
  • Vangen 1, 4500 Nykøbing Sj

Vil du have et arbejde, hvor relationer, faglighed og samarbejde går hånd i hånd?
Hvor du ikke bare løser opgaver – men bliver en vigtig del af menneskers hverdag?

I Hjemme- og sygeplejen i Odsherred Kommune søger vi social- og sundhedshjælpere til Distrikt Nord med mødested i Nykøbing.
Du møder ind lige ved Rute 21, og kommer du fx fra Holbæk-området, er du hurtigt fremme. Mange bliver faktisk overraskede over, hvor nem og overskuelig turen er. Det er tættere på, end du tror.

En hverdag med mening – og med hinanden
Hos os arbejder vi i tværfaglige teams, hvor både SSH’er og SSA’er spiller en central rolle.
Som SSH er du den, der skaber kontinuitet og tryghed i borgerens hverdag. Du opbygger relationer og opdager de små forandringer, der gør en stor forskel.

Fælles for os alle er, at vi løfter i flok.

Vi prioriterer faste borgere og sammenhæng i forløbene, fordi vi ved, at kvalitet skabes gennem relationer.
Vi taler ordentligt til hinanden.
Vi hjælper hinanden.
Og vi arbejder aktivt med arbejdsmiljø og trivsel – fordi vi ved, at det smitter.


Det får du hos os

  • Du får en grundig introduktion og kolleger, der deler deres erfaringer.
  • Du får indflydelse på din hverdag og en planlægning, der er til at overskue.
  • Du får en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden – også når tempoet er højt.
  • Gratis parkering lige ved døren? Ja.
  • Respekt for din fritid? Det prioriterer vi.
  • Et stærkt fællesskab? Det lover vi.

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er stabil, ansvarsfuld og har hjertet med i arbejdet.
  • Trives både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre fagligheder.
  • Og som har lyst til at være en del af en arbejdsplads i udvikling.

Stillingen er på 37 timer med mulighed for at kunne aftale et andet timetal. Derudover vil du kunne få blandede vagter, så du kan selv være med til at præge, om du vil arbejde i dag- eller aftenvagt – dette aftaler vi sammen. Der skal ved ansættelse fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

Vil du høre mere – eller kigge forbi og mærke stemningen, før du søger?
Så tager vi gerne en uforpligtende snak. Ring til teamleder Sussie Arrildtoft på telefon 25 22 99 50 eller Sine Dalby på telefon 20 23 93 66.
Du kan også søge direkte på odsherred.dk/job

Log ind