Social- og sundhedshjælper til Plejecentret Solbakken

fuldtid
Social- og sundhedshjælper til Plejecentret Solbakken
  • Plejecentret Solbakken Plejen
  • Frederiksborg Alle 23, 8920 Randers
Vi søger en social- og sundhedshjælper på 32 til 35 timer om ugen pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er i blandede vagter – dag og aften. Banker dit hjerte lidt hurtigere ved tanken om, at du kan være med til at gøre en forskel? Drømmer du om at bruge din egen faglighed til at få andre til at lykkedes, så er Solbakken stedet for dig.

Lidt om os
Solbakken er en skøn lille selvejende institution med et kristent grundlag og drives af Syvende Dags Adventistkirken. Vi har 31 plejeboliger og 11 ældreboliger med kald. Vores eget produktionskøkken tilbereder overvejende vegetarisk kost.

Vores beboere kan have længerevarende forløb her på Solbakken, så det er derfor nødvendigt at lære den enkelte beboer og dennes pårørende godt at kende, således, at man kan give den bedst mulige pleje ud fra deres ønsker og behov.

Der foregår erfaringsudveksling, sparring og undervisning på tværs af alle faggrupper. Vi arbejder i teams. Vi har sygeplejersker, ergo- og fysioterapeut samt en pædagog ansat på Solbakken. Vi er i konstant udvikling i forhold til teams, struktur og samarbejde.

Du vil blive en del af dygtige og engagerede medarbejdere, som har et godt socialt sammenhold. Vi har en god stemning, og har let til smil. Vi har nogle rigtig gode fysiske rammer – bl.a. en stor og rummelig dagligstue, der bruges af beboerne til fælles spisning og hyggeligt samvær, en stor og dejlig ergoterapi med mulighed for hygge og fælles aktiviteter og et dejligt konferencerum med mulighed for undervisning, samtaler og andet samvær med f.eks. vores elever og studerende.

Vi søger dig som
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Finder udfordringer i både komplekse og planlagte beboerforløb.
  • Finder udfordringer i det tværfaglige samarbejde
  • Vægter kvalitet og samarbejde højt
  • Kan lide en travl hverdag med mange bolde i luften
  • Har et godt humør
  • Ønsker at gøre en forskel for beboerne/de pårørende
  • Gerne vil udvikle dig fagligt og personligt
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er fleksibel og stabil.

Vi tilbyder
Et arbejdsmiljø med høj faglighed, gode kollegiale relationer og mulighed for selvstændig planlægning af arbejdsdagen.

Løn- og ansættelsesforhold
er i henhold til gældende overenskomst.
Vi har driftsoverenskomst med Randers Kommune, så ansættelsen er på lige vilkår med ansættelse i Randers Kommune.

Stillingen er på 32-35 timer om ugen i blandede vagter – dag og aften. Vi arbejder typisk hver 3. weekend og arbejder i 8 timers vagter.

Vi gør opmærksom på, at der forud for en ansættelse vil blive indhentet referencer og evt. straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Tiltrædelse
1 april 2026 eller hurtigst muligt herefter

Ansøgningsfrist
18. marts 2026.
Vi afholder samtaler den 23. april 2026.

Hvis du vil vide mere
Kan du kontakte centersygeplejeske Grethe Veirum på telefon 21 69 36 65 eller centerleder Hasse Stig Hagsteen på telefon 23 34 56 55. Du er også velkommen til at komme forbi plejecentret og møde os.

Tjek også gerne Plejecentret Solbakkens hjemmeside

 

Log ind