Social- og sundhedshjælper med hjertet på rette sted

fuldtid
Social- og sundhedshjælper med hjertet på rette sted
  • Ballerup Kommune
  • Telegrafvej, 4, 2750 Ballerup

Kunne du tænke dig at blive en del af team 6 i Ballerup hjemmepleje? Vi er et team der har fokus på kerneopgaven og det gode arbejdsmiljø.

Gruppen er blevet spurgt om hvorfor du skal søge en stilling hos os:

”Vi er et team med god humor”

” Vi har et godt samarbejde og en stærk faglighed”

”Vi har godt fællesskab med gode relationer”

”vi er imødekommende og tager godt imod nye kollegaer”

Vi er et team med 35 fast medarbejdere og en stor gruppe timelønnede.  I det daglige er vi 25 kollegaer i fremmøde, som kører ut til vores tre distrikter.

Dine vigtigste opgaver

  • At yde omsorg for borgerne med udgangspunkt i dialog, respekt og selvbestemmelse, og med stort fokus på livskvalitet
  • At arbejde sundhedsfremmende, rehabiliterende og sygdomsforebyggende
  • At have en respektfuld tilgang til borgerne.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du sætter en ære i dit arbejde
  • Du værdsætter og bidrager til et godt kollegaskab
  • Du har gåpåmod, og kan lide at yde omsorg for andre
  • Du kan tænke kreativt i forhold til opgaveløsningen.

Det får du hos os

  • En etableret hverdag i faste medstyrende miniteams
  • En kollega gruppe der godt kan lide at grine sammen
  • En hjemmepleje hvor borgeren er i centrum
  • Faglighed og kvalitet i opgaveløsningen
  • tre ugers sammenhængende sommerferie. Hvis du har skolesøgende børn, bliver det prioriteret at dine tre ugers ferie ligger i skolernes sommerferie
  • En arbejdsplads med en aktiv personaleforening der holder forskellige arrangementer i løbet af året
  • Mulighed for adgang til vores eget fitnesscenter.

Hvem er vi 
Team 6 består af engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt ikke-faglærte, som i et tværfagligt fællesskab med sygeplejersker varetager de ydelser borgerne har fået visiteret. 

Vi har en fast mødestruktur, for at sikre en høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, og et godt arbejdsmiljø. Møderne ligger i forlængelse af frokosten. Strukturen rummer bl.a. triagemøder alle hverdage samt ugentlige tværfagligt møder med sygeplejerske, terapeut og visitator. Hver onsdag holder vi personalemøde i forlængelse af frokosten.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Bente Aastrup på telefon 7230 9130. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. maj, men gerne før.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. Vi arbejder i weekend hver 3. eller hver 2. weekend. 

Ansøgningsfrist: 25 marts 2026. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Log ind