Hej - jeg er Jens med demens - men jeg er også Jens imens
Det er sådan, vi ser beboerne på Skipper Klement – vil du arbejde sammen med vores mange Jens’er og Jensine’er giver Demensplejehjemmet Skipper Klement dig nu muligheden for at komme og arbejde sammen med os.
Vi vil derfor gerne invitere dig til at søge en stilling her hos os, hvis du enten er uddannet som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, dygtig til og interesseret i demens. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med demens i alle dens former.
Du skal have det mindset i dit arbejde, at det er demenssygdommen, der skaber vores beboeres adfærd, og det er den, vi arbejder ud fra.
Du skal være interesseret i at arbejde i ren aftenvagt med weekend i lige uger.
I Senior og Rehabilitering er du sammen med dine kolleger med til at hjælpe borgerne til at leve en selvstændig tilværelse. Det gør du i samarbejde med borgeren, borgerens netværk og andre, der har en indflydelse på borgerens liv, hvilket passer rigtigt godt til vores måde at arbejde på.
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:Demensplejehjemmet Skipper Klement er et hjem med 50 pladser for mennesker med forskellige problemstillinger inden for demens. De er sammensat af 38 faste pladser og 12 midlertidige demenspladser.
Der arbejdes grundlæggende ud fra Tom Kitwood, som udgør vores pædagogisk individuelle tilgang for dem, der bor her. Vi har et miljø, som giver mennesker med demens mulighed for et ligeværdigt, sjovt og indholdsrigt liv, og for at bevare eller højne deres funktionsniveau i så lang tid som muligt. Vi arbejder hele tiden med hverdagshabilitering.
Efteruddannelse i demens prioriteres højt.
Hos os er det lige så stor værdi at have tid til at læse højt fra avisen eller holde i hånd, som det er at give sonde eller dosere medicin. Vi er her hos os alle ligeværdige – både beboere, medarbejdere og ledelsen.
Vi arbejder i teams, men hjælper selvfølgelig hinanden på tværs af vores fire afdelinger.
Vores arbejdsforhold bliver højt prioriteret af både os selv og vores ledelse. Derfor forstår vi vigtigheden i at passe på hinanden. Vi når vores opgaver i det daglige, og vi har forståelse for hinandens små særheder.
Vi er en arbejdsplads, der hele tiden er i bevægelse, og derfor er vi også altid forandringsparate, når der er behov for det. Vi arbejder efter langsigtede strategier, som vi selv er med til at fastlægge gennem vores MED-udvalg, så vi ved, hvor vi er på vej hen, og vi vægter kommunikation i alle led på vores arbejdsplads højt. Og ikke mindst ved vi, at vi hele tiden kan blive endnu bedre til det vi gør, end vi er i dag.
Vi glæder os til din ansøgning, både hvis du snart er uddannet, nyuddannet eller har masser af erfaring.
Dine primære opgaver:Arbejdsstedets adresse: Runddyssen 289, 9230 Svenstrup
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Jakob Thøgersen på tlf. 9931 3214, assisterende leder Charlotte Storgaard på tlf. 9931 3203 eller assisterende leder Ann Andersen på tlf. 9931 3201.
Ansøgningsfrist er den 24. marts 2026.
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.