Vil du gøre en forskel i ”dine” borgeres liv?
Kan du sætte dine kompetencer i spil og skabe meningsfulde løsninger for ”dine” borgere og deres pårørende?
Er du dygtig til at samarbejde med både dine kolleger og på tværs af faggrupper?
Kan du lytte, er du let at inspirere og tager du ansvar?
Er du mulighedsorienteret?
Så har vi brug for DIG!
Vi søger
En SSA i dagvagt med weekendvagt hver 4 uge.
Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, ufaglærte, social og sundhedsassistenter, og hjælpere om at skabe de bedste løsninger for vores borgere. Vi arbejder i teams, så vi kender hinanden og borgerne kender os. Vi vil gerne give borgeren en god helhedspleje og sammenhæng i de besøg, de modtager. Vores mål er, at borgerne oplever en større sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem. De skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker og sidste men ikke mindst; at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det, du er god til ude ved ”dine” borgere
Du får
• En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, medinddragelse og fællesskab
• Kollegial og ledelsesmæssig sparring
• En arbejdsplads, hvor den faglige dokumentation prioriteres
• Individuelt tilrettelagt introduktion understøttet af dine gode kollegaer
• Dygtige kollegaer med høj faglighed og stort engagement.
Arbejdssted:
Distrikt Midtbyen, Niels Bohrs Vej 14, 6000 Kolding
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
Tal et sprog alle mennesker forstår
Alt indenfor din radar er dit ansvar
Det er Borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Gå Borgeren i møde
Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng (LINK)
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til
Distriktsleder Karina Filtenborg på tlf: 24755143
Teamkoordinator Maria Korsgaard på tlf. 20125724
Teamkoordinator Helene Pultz Ørvad 20124904
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist er d. 15.03.26
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt - senest 1. maj 2026.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
15-03-2026
Kategori
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Hjemmeside
Kontakt
Karina Filtenborg
Distriktsleder