Vil du være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og værdigt hverdagsliv for mennesker med demens – samtidig med at du selv udvikler dig fagligt? På demensplejecenter Terneparken søger vi engageret autoriseret personale, der brænder for personcentreret omsorg, og som ønsker at gøre en forskel i beboernes liv.Hvad er Terneparken?Vi er et specialiseret demensplejecenter, hvor helhedspleje er omdrejningspunktet. Det betyder at vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og ser hele mennesket.
Vi lægger vægt på:
- Individuelle ønsker, behov og livshistorier
- Tryghed, genkendelighed og struktur
- Omsorg, respekt og værdighed
- Faglig udvikling og refleksion i hverdagen
Hos os er to dage ikke ens og vi giver plads til en faglig tilgang med mange muligheder til vores beboere.
Vi kendetegnes ved at lykkes med de komplekse opgaver på en anerkendende og værdig måde. Vi får vendt udfordringer til stjernestunder og succeshistorier, som bidrager til en vedvarende høj faglighed og stolthed.
Vi består af 4 bo enheder med i alt 48 boliger, som er fordelt på: særlige demenspladser og 2 korttidspladser. Målgruppen for alle boliger er yngre ældre med demens og uforståelig adfærd, der kræver specialiseret tilgang.
Din rolle:Du bliver en del af et fast tværfagligt team. I teamet deltager du i helhedspleje ved alle beboere. Det betyder, at du:
- Er tovholder på beboernes forløb og sikrer helhed og sammenhæng.
- Arbejder med helhedspleje, der omfatter både somatiske, psykiske og sociale behov
- Skaber trygge relationer til beboere med demens og deres pårørende
- Observerer, vurderer og dokumenterer ændringer i beboernes tilstand
- Bidrager aktivt til faglige drøftelser, triagering og udvikling af plejen
- Indgår i tæt samarbejde med dine kolleger, terapeut, centersygeplejerske og demensfaglig medarbejder
- Arbejder med forebyggelse af mistrivsel hos beboerne
- Medvirker til at udvikle dine kollegers kompetencer, så hele teamet står stærkere.
- Understøtter beboernes hverdagsliv gennem aktiviteter, struktur og nærvær
Vi tilbyder dig:- Introduktion og oplæring tilpasset dine erfaringer
- Kompetenceudvikling inden for demens og personcentreret omsorg
- En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde, faglig sparring og udvikling.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med humor, omsorg og plads til forskellighed
- En kultur hvor vi hjælper hinanden og understøtter trivsel
Vi søger dig, som:- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- har interesse for og/eller erfaring indenfor demens- eller psykiatriområdet
- Kan bevare roen og overblikket i komplekse situationer
- Bidrager positivt til samarbejde, faglig sparring og arbejdsmiljø
- har en naturlig pædagogisk tilgang og kan tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov
- trives i helhedspleje og personcentreret omsorg
Hvorfor skal du vælge os?Vi tilbyder en varieret arbejdsdag. Vi er fulde af gode idéer og løsninger og vi bidrager alle med faglige såvel som menneskelige kompetencer til et stærkt tværfagligt læringsmiljø.
Vi inspirerer og udvikler hinanden til at give beboerne mulighed for at leve deres liv – lige som de selv ønsker det.
Vi er stolte af vores succeser og vi prioriterer, at fortælle og dele dem med hinanden, og det er med til at øge vores arbejdsglæde.
Hvis du vil være en del af et fagligt stærkt team, hvor hjerte og hjerne arbejder hånd i hånd, så er det dig, vi leder efter!
Praktiske informationerStillingerne ønskes besat 1. maj 2026 eller efter aftale.
Stillingerne er fortrinsvis i fast vagtlag (dagvagt, aftenvagt) med mulighed for blandede vagter i 2 vagtlag.
Vi bruger ”ønskeplaner”, så du har mest mulig indflydelse på dine arbejdstider. På denne måde kan vi bedst matche dine private behov.
Fysisk møder du på adressen: Ternevej 8, i Asferg, 8990 Fårup
Terneparken ligger 4 minutter fra
Afkørsel 38 PurhusLøn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerleder Maja Andersen telefon 30 34 15 26 og assisterende Centerleder Henriette Jakobsen telefon 22 49 15 57.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation senest den 22. marts 2026. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.