Social og sundhedsassistenter fast aftenvagt

fuldtid
Social og sundhedsassistenter fast aftenvagt
  • Fjordly Plejehjem
  • Borgmester Hansensvej 7, 5300 Kerteminde
Social- og sundhedsassistenter søges til fast aftenvagt på Fjordly Plejehjem.

Kom med på holdet og bidrag til et arbejdsliv hvor vi dyrker faglighed, fællesskab og alt det i mellem.

Vores arbejdsplads er drevet af stærke faglige miljøer motiveret af mennesker med noget på hjerte. Så leder du efter et arbejde hvor du bliver mødt med tillid, varme og kollegial opbakning, er dette måske noget for dig?
På Fjordly Plejehjem bor 64 skønne beboere, hver med deres egen personlighed, fordelt på seks afdelinger. Vi kendetegnes på vores høje faglighed både sundheds- og socialfagligt.

Vi er tæt ved 100 temmelig dygtige medarbejdere, der gerne vil prale af at have Fyns bedste arbejdsplads. Vores omgangstone er ret fri, med god plads til humor og højt til loftet. Vi har aldrig en træt ”mandag morgen”, her starter ugen med en ”frisk tirsdag”. Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi trives sammen og værdsætter et godt samarbejde. Vi nyder også at tilbringe tid med hinanden ved sociale arrangementer og aktiviteter i fritiden.
På Fjordly Plejehjem ser vi os selv som en fleksibel arbejdsplads, hvor hver medarbejder får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi ved, at arbejdsliv og privatliv ikke altid går hånd i hånd, og derfor gør vi en aktiv indsats for at skabe en arbejdsplads med plads til – og respekt for – begge dele.

Listen er lang, men vi kan blandt andet tilbyde dig:
  • En arbejdsplads med hjerterum og værdighed, højt til loftet og stor medbestemmelse
  • Stor fleksibilitet med indflydelse på egen vagtplan i fællesskab med dine kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i form af Kommunens eget kompetencekatalog
  • En synlig og faglig ledelse, hvor dialog er naturlig og skaber rum for nysgerrighed, fælles læring og stærke relationer. Når vi taler sammen med åbenhed og interesse, bliver samarbejdet lettere, og fællesskabet stærkere
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden, dyrker et stærkt arbejdsmiljø og skaber en kultur, der giver energi og mening

Vi ønsker os:
  • At du er tydelig og kan sætte ord på det, du gør - også det der er svært. Hos os løfter vi nemlig i flok
  • En kollega som er fleksibel, har gå-på mod og brænder for fællesskaber
  • At du er en god kollega og tager et medansvar for kerneopgaven
  • Er relations orienteret og møder borgeren med nærvær og respekt.
  • At du kan danne overblik, udviser kvalitet i dit arbejde og har gode koordineringsevner
  • At du kan være med til at forme en god hverdag for alle og samtidig tænke faglige indsatser sammen

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for ansættelse på 28 timer ugtl.
tiltrædelse 01.04.2026 eller snarest muligt efter aftale, samtaler holdes løbende. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Vi holder samtaler løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning så snart som muligt. Stillingerne besættes, når vi har fundet de rette kandidater.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Rikke Berg Petersen på tlf. 21387785, via mail: ript@kerteminde.dk eller Teamleder Rikke Larsen på tlf. 21308592 via mail: rile@kerteminde.dk – du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 

Log ind