Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde som nattevagt. Stillingen er en fast stilling med arbejde 7 dage hver anden uge i ulige uge.
Om os Strandmarkshave er et populært plejehjem, som er kendt for vores faglighed, vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde, der betyder, at beboerne er i centrum, og medarbejderne er ansvarlige for at skabe betingelserne for, at beboerne kan få et meningsfuldt og værdigt liv.
Plejehjemmet består af daghjem, 3 plejeafdelinger, køkken, administration og teknisk service.
Vores ønske er at give beboerne muligheden for at leve et meningsfuldt liv ved at arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende samt sikre, at beboerne har indflydelse på egen hverdag.
Der er 24 beboere på afdelingerne og medarbejderne i dag- og aftenvagt er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Vi sætter meget stor pris på faglighed samt fortsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan blive ved med at skabe de bedst mulige omstændigheder for beboerne.
Du kan læse mere om Strandmarkshave her:
Forside.
Om opgaven Som social- og sundhedsassistent i nattevagt er det vigtigt, at du er fleksibel, da dine arbejdsopgaver svinger mellem almene omsorgs- og plejeopgaver til komplekse opgaver på tværs af afdelingerne i huset. Du har 2 kolleger om natten på de andre afdelinger, der også er udannet social- og sundhedsassistenter.
Du får ansvaret for pleje, omsorg og sygepleje af 24 beboere. Du skal også dokumentere og kommunikere med samarbejdspartnere i andre vagtlag.
Derudover har vi et fantastisk godt samarbejde med Akutteam og Hjemmeplejen, når der er behov.
Arbejdsdage og tider - Alle dage i ulige uger
- Arbejdstid: Kl. 23.15-7.15.
Kvalifikationer - Uddannet social- og sundhedsassistent (uddannelsesbevis vedlægges ansøgning)
- Erfaring med patientpleje og behandling
- Erfaring med terminale borgerforløb
- Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt
- Fleksibilitet og lyst til at arbejde om natten.
Vi tilbyder - Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
- Gode kolleger og en positiv arbejdsatmosfære.
Ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og FOA.
Straffeattest: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Ansøgningsfrist: Søndag den 22. marts 2026. Tiltrædelse gerne hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Mette Ahlbom Jørgensen på tlf. nr. 5158 7623.
Vi ser frem til at høre fra dig.