Bostedet Kastaniebo søger en uddannet social- og sundhedsassistentBostedet Kastaniebo søger en uddannet social- og sundhedsassistent
Vil du være med til at udvikle den sundhedsfaglige indsats på Bostedet Kastaniebo? Er du nysgerrig, optaget af faglig udvikling og kan sætte retning for de sundhedsfaglige opgaver? Så er stillingen som sundhedsfaglig medarbejder på Kastaniebo lige noget for dig.
KastanieboKastaniebo er Randers Kommunes døgntilbud for borgere med udviklingshæmning og demens. Det psykiske funktionsniveau blandt borgerne er varieret, og det afspejles i forskellige behov for pleje, samvær og aktiviteter. Flere af borgerne er kørestolsbrugere.
Vi lægger stor vægt på at have et hjemligt miljø, hvor alle føler sig velkomne, og hvor borgerne føler sig trygge i hverdagen.
Medarbejdergruppen består af 16 faste medarbejdere plus vikarer. Hertil kommer pedellen og køkkenmedarbejderen på Bocenter Harridslev, der står for den primære kost.
Kastaniebo er en del af Botilbuddene Voksenhandicap som samlet tæller fem forskellige tilbud til voksne med udviklingshæmning. Vi er beliggende i landsbyen Harridslev 8 km. fra Randers centrum. Kastaniebo består af 2 huse, hvor man under samme tag går mellem Hus 7 og Hus 9.
Link til hjemmeside:
KastanjeboOm jobbet som social- og sundhedsassistent på Kastaniebo:Som sundhedsfaglig medarbejder på Kastaniebo vil en væsentlig del af dine opgaver være at understøtte og sikre at vi kommer i mål med de sundhedsfaglige opgaver. Du kommer til at indgå i det daglige arbejde på lige vilkår med andre faggrupper, men skal have særligt fokus på at sætte din viden i spil i faglige drøftelser hvor det fælles sigte er at understøtte livskvalitet for borgeren.
Udover de kendte sundhedsfaglige opgaver, så skal du sammen med dine kollegaer bidrage til følende opgaveløsning:
- Sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation
- Understøtte kollegaer i at varetage sundhedsfaglige opgaver som sårpleje, medicinhåndtering, genoptræning, forebyggelse og meget andet
- Bidrage til teammøder og personalemøder med observationer, faglighed og nysgerrighed
- Arbejde i og med forskellige ITsystemer, bl.a. Sensum hvor vi dokumenterer på borgernes mål og delmål
- Daglige opgaver i at støtte borgerne med indkøb, ture ud af huset etc.
- Deltage i alt det daglige pædagogiske arbejde, men med et sundhedsfagligt overblik der hvor det er nødvendigt.
Vi forventer at du kan sige ja til følgende:- Du har gode samarbejdsevner og udviser arbejdsglæde
- At du har nysgerrighed for at arbejde med mennesker med demens sygdom
- Du er faglig kompetent og reflekterende
- Du er god til at bevare roen og overblikket – også i travle situationer
- Du arbejder loyalt, struktureret og ambitiøst
- Du har flair for kommunikation – både skriftligt og mundtligt
- At du med din faglighed og dit overblik kan være med til at vi SAMMEN med beboeren skaber mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv.
Vi vil gøre vores bedste for at tilbyde:- En spændende stilling på et bosted, hvor du får en unik mulighed for at være med til at sætte retning på den sundhedsfaglige opgaveløsning sammen med dine sundhedsfagligt uddannede kollegaer
- Gode kollegaer og et kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø og trivsel gennem fx supervision
- Løbende faglig sparring
- Uddannelse i KRAPmetoden
- En ledergruppe, der tager ansvar for din faglige udvikling og trivsel
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt funktionstillæg
Yderligere informationØnsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Randrup på 61 14 99 49 i dagtimerne mellem 9-15.
AnsøgningsprocesIndsend ansøgningen vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest d. 11.marts. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afholde samtaler sidst i uge 12.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 32 – 37 timer /ugen i blandede vagter.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Nyttig viden:- Der kræves kørekort kat. B (Køretøj op til 9 personer incl. fører)
- Vi er en røgfri arbejdsplads i arbejdstiden
- Man arbejder hver 2. weekenden, samt nogle helligdage (jul, nytår, påske osv.)
- Vi indhenter straffeattest 10 år tilbage
- Forud for endelig ansættelse indhentes referencer
- Du indkaldes til samtale pr. telefon af afdelingsleder og modtager ligeledes bekræftelse på mail