Social- og Sundhedsassistent til Bosted i Nyborg

fuldtid
Social- og Sundhedsassistent til Bosted i Nyborg
  • Grejsdalen
  • Grejsdalen 13, 5800 Nyborg
Vil du være med til at udvikle sundhedsfaglige indsatser i et tæt tværfagligt samarbejde med pædagogiske kollegaer? Og motiveres du af tanken om at være en del af en afdeling, der er i en spændende forandringsproces? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent i Handicapcenter Fyn Grejsdalen 13

Om os

Handicapcenter Fyn Grejsdalen 13 er en del af Region Syddanmark og tilbyder bo- og beskæftigelsestilbud til borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi sætter en ære i at skabe et miljø, der er præget af faglighed, samarbejde og med borgeren i centrum.

Vores afdeling er i en spændende forandringsproces, og vi har fokus på at opbygge en stærk og sund kultur i samarbejde med nye engagerede kollegaer.

Beskrivelse af Grejsdalen 13

Grejsdalen 13 er en afdeling, hvor der bor 8 voksne borgere i alderen fra 22-71 år med udviklingshæmning og autismediagnose. Fælles for vores borgere er, at de er mobile og har behov for fuld støtte til personlig pleje og omsorg. Støttebehovet varierer i forhold til daglige færdigheder, som fx spisning, påklædning og forståelse af hverdagen.

Borgerne har brug for din hjælp til at skabe en struktur i dagen og give den meningsfuldt indhold. Kommunikation mellem borgerne og personalet er individuel og forskellig. Nogle kommunikerer via tegn til tale, andre med lyde og enkelte med talesprog. Enkelte borgere udtrykker sig gennem udadreagerende adfærd i visse situationer – en adfærd vi arbejder fokuseret med at minimere gennem oplæring og forståelse af metoder og kommunikationsstrategier.

Vi er altid opmærksomme på borgernes signaler omkring både trivsel og mistrivsel, og vi arbejder nysgerrigt og respektfuldt med at forstå deres behov.

I Handicapcenter Fyn tager vi udgangspunkt i metoderne KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og Low Arousal, som skaber rammer for en rolig, anerkendende og reflekteret tilgang til arbejdet med borgerne. Når du har været ansat hos os i ca. 1 år, vil du få en uddannelse i disse metoder, så du bliver klædt godt på til at arbejde ud fra vores grundmetoder.

Vi tilbyder grundig oplæring og understøtter dig i at blive tryg i rollen, så du kan gøre en positiv forskel i borgernes liv.



Dine opgaver og ansvarsområder

Som social- og sundhedsassistent hos os kommer du til at spille en vigtig rolle i både sundheds- og pædagogiske indsatser. Vi er i proces med at opnormere på det sundhedsfaglige område, og du vil derfor have social- og sundhedsassistent kollegaer på afdelingen, foruden du deltager i netværk på tværs af Handicapcenter Fyn, med både social- og sundhedsassistenter og sygeplejesker. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sikre sundhed og trivsel hos borgere gennem sygeplejefaglige indsatser.
  • Arbejde ud fra den socialfaglige metode VUM.
  • Varetage medicinhåndtering og opdatering af borgers FMK.
  • Journalisere den daglige sundhedsfaglige indsats i Nexus.
  • Samarbejde tværfagligt for at fremme udviklingen i afdelingen og skabe en stærk kultur med fokus på høj faglighed og borgeren i centrum.
  • Støtte borgerne i dagligdags gøremål og personlig pleje.
  • Planlægge og koordinere den sundhedsfaglige indsats ud fra borgernes individuelle livssituation, behov og udvikling.
  • Undervise og vejlede kolleger i sygeplejefaglige opgaver, fx medicinhåndtering, hygiejne og sundhedsfaglige metoder.
  • Understøtte pædagogiske indsatser i en sundhedsfaglig kontekst.
  • Indgå i supervision og samar­bejde med kollegaer, familie, pårørende og eksterne sundhedsprofessionelle, eksempelvis læger, fysioterapeuter og diætister.
Vi tilbyder

Hos os får du:

  • En unik mulighed for at være med til at forme og præge en afdeling i udvikling.
  • Et spændende job, hvor din faglighed er central for at skabe værdi for borgere med særlige behov.
  • En arbejdsplads med stærke kollegiale fællesskaber og fokus på tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for faglig udvikling, undervisning og opdatering af kompetencer.
  • Oplæring i dine arbejdsopgaver, ved vores interne konsulent for sundhed.
  • Tæt samarbejde med afdelingsleder, fagligleder og øvrige kollegaer.
  • Et værdifællesskab, hvor vi arbejder efter Region Syddanmarks værdier:
    • Ordentlighed i det vi gør og siger.
    • Vækst i fagligheden.
    • Rum til fornyelse og begejstring.
Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Har erfaring med både pleje, sundhedsindsatser og pædagogiske opgaver.
  • Er interesseret i og engageret i at udvikle en sundhedsfaglig indsats i et tæt samarbejde med pædagogisk personale. Det betyder at du også er en del af det daglige arbejde hos borgerne.
  • Har lyst til at være en aktiv medskaber af en stærk kultur præget af faglighed og fokus på borgerens behov og ønsker.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til tværfagligt fællesskab.
  • Trives med en kombination af selvstændige opgaver og teamwork.
  • Har overblik og evne til at planlægge og strukturere indsatser, der skaber trivsel og udvikling for borgeren.
  • Har lyst til at blive en del af en udviklingsplan, hvor du er en vigtig del af planen.
Praktiske oplysninger

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Grejsdalen 13 i Nyborg, men du kan også blive indkaldt til akutte eller koordinerede indsatser i andre afdelinger under Handicapcenter Fyn. Stillingen er med fleksibelt timetal på 32-37 timer om ugen, alt efter dit ønske. Der påregnes både dag og aftenvagter samt fast arbejde hver anden weekend. Dagvagter møder fra kl. 6.00. Aftenvagter møder kl. 14.00 og til senest kl. 22.00

Du vil få administrativ tid, hvor fokus vil være på dokumentationen og koordinering af sundhedsfaglige indsatser, foruden tid til oplæring af øvrigt personale og medicinhåndtering.

Ansøgning

Lyder dette som en stilling for dig? Så send din ansøgning og CV senest 25.03.26. Samtaler forventes afholdt fredag d. 27.03.26 i tidsrummet kl. 8-13.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Olesen på telefon 61613024 eller e-mail susanneo@rsyd.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til din ansøgning og til at høre, hvordan du med din faglighed og dit engagement kan være med til at sætte sundheden højt på dagsordenen i Handicapcenter Fyn.

Log ind