Har du et skarpt blik for sundhedsfaglige detaljer og en naturlig omsorg, der kan mærkes i hverdagen?
Brænder du for at skabe rammerne for livskvalitet, meningsfulde øjeblikke og udvikling i et helt nyt botilbud? Så har vi måske lige det job, du leder efter.
Hvem er vi – og hvem er vores beboere?
Valhalla er et nyopstartet botilbud i Brønderslev og en del af Fonden Møllegården. Vores vision er at skabe et hjem, hvor beboerne trives og udvikler sig. Vi støtter dem i at mestre deres eget liv gennem faglighed, tydelighed og nærvær samt skabe rammer, hvor de kan leve et meningsfuldt hverdagsliv på deres præmisser.
Målgruppen i Valhalla er voksne med kognitive eller intellektuelle funktionsnedsættelser, medfødt hjerneskade eller andre kognitive vanskeligheder. Nogle har også kommunikationsvanskeligheder, psykiske lidelser, sanse- og adfærdsudfordringer samt sociale udfordringer.
Vi søger dig der..
er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra specialområdet
har styr på medicinhåndtering, sundhedsfaglige observationer og kan være tovholder på de 12 sygeplejefaglige problemområder
kan støtte beboerne i personlig pleje, praktiske opgaver og daglige rutiner – med respekt, omsorg og nærvær
arbejder relationelt og ved, at trivsel og udvikling sker i stabile og tillidsfulde fællesskaber
kommunikerer tydeligt og respektfuldt og kan skabe ro og forudsigelighed for beboerne
er omstillingsparat og kan bevare overblikket og handle fagligt i komplekse eller uforudsigelige situationer
har flair for dokumentation og arbejder målrettet og struktureret
bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø – både fagligt og kollegialt
har lyst til at være med til at udvikle et nyt tilbud, hvor struktur og rutiner stadig formes
ser ressourcer frem for begrænsninger og møder beboerne med nysgerrighed og anerkendelse
tør tænke nyt og være med til at skabe et botilbud, der gør en reel forskel
er fleksibel og indstillet på at arbejde i skiftende arbejdstider
Hvad får du hos os?
en arbejdsplads i udvikling, hvor du får reel indflydelse på at forme rammer, struktur og kultur i et nyt botilbud
et stærkt fagligt miljø, hvor vi sparrer, reflekterer og udvikler praksis sammen
kollegaer med humor, der vil hinanden og som prioriterer samarbejde, ordentlighed og et trygt arbejdsmiljø
en meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel for mennesker, der har brug for stabilitet, nærvær og tydelighed
en arbejdsplads med plads til dig – dine idéer, din faglighed og din personlighed
en ledelse der er tæt på, og som arbejder for at skabe gode rammer for både beboere og medarbejdere.
Ansættelse hurtigst muligt. Samtaler gennemføres løbende.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
OBS !!! Af hensyn til beboerne i Valhalla, bedes ansøgning kun afleveres digitalt.