Social- og sundhedsassistent til Bofællesskabet

fuldtid
Social- og sundhedsassistent til Bofællesskabet
  • Driftsfonden
  • Lille Istedgade 2, 1706 København
Vil du være med til at øge ligheden i sundhed for socialt udsatte borgere? Vil du være en del af et hus i stor udvikling? Og ønsker du dig fantastiske kollegaer? Så se med her!

Vi opruster sundhedsindsatsen på Mændenes Hjem, Lille Istedgade og vi søger derfor en social- og sundhedsasssistent til boafdelingen Bofællesskabet.

Bofællesskabet på Mændenes Hjem er et permanent botilbud og har til formål at give aflastning og stabilisering, som led i et forløb med fokus på misbrugsbehandling, psykiatri, somatisk sundhed, økonomi (fx opstart af sag om førtidspension) samt kontakt til kriminalforsorgen.

Rollen som social- og sundhedsassisten i Bofællesskabet indebærer at være ansvarlig for det sundhedsfaglige vedrørende vores beboere.

Opgaverne kan blandt andet være:

  • at følge til læge- og hospitalsaftaler
  • at være tovholder på somatiske og psykiatriske forløb
  • motiverende støtte at varetage egen sundhed (ADL træning)
  • medicinhåndtering - både dispensering og administrering
  • at give tryghed og omsorg til vores beboere
  • faglig sparring med socialfaglige kollegaer
  • sundhedsfaglige udredninger og sundhedssamtaler med beboere
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og tilbud i region og kommune
Graden af de somatiske problemstillinger varierer meget. Nogen har mest brug for motiverende støtte, andre har brug for mere hjælp til at varetage deres dagligdag. Opgaverne varierer på et kontinuum mellem motiverende, udviklende og kompenserende støtte.

Du vil være ansat som Social- og sundhedsassistent i Bofællesskabet hvor du vil indgå i den daglige drift på afdelingen og du vil derfor deltage i alle de daglige opgaver omkring beboerne, dette kan være at hjælpe med oprydning på værelserne, deltage i madlavning, tale med samarbejdspartnere osv. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige personale, som består af socialrådgivere og pædagoger.

Du vil blive en del af et sundhedsfagligt team i huset, og du vil derfor altid have sundhedsfaglige kollegaer at sparre med.



Hvem er du?

Du har minimum 2 års erfaring.

Du føler dig tryg ved medicinhåndtering.

Du er stærk i dokumentation.

Du er god til at samarbejde og bidrage til det tværfaglige.

Du er tålmodig og rolig.

Du har respekt for det enkelte menneske og formår at møde dem der hvor de er.



Vi tilbyder:

En spændende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens.

Gode kollegaer og godt humør.

Stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførsel.



Det praktiske:

Stillingen er på 30-37 timer om ugen; primært dagvagter og hver 4. weekend.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er 19. februar 2026.

Samtaler afholdes 26. og 27. februar 2026.

Start 1. marts 2026 - eller hurtigst muligt derefter.



Ønsker du at vide mere kan du ringe til den sundhedsfaglige ansvarlige på Lille Istedgade, sygeplejerske Maria på 33260816 eller sende mail til mbj@maendeneshjem.dk

Log ind