Går du med tanker om at skulle prøve noget andet og nyt i dit arbejdsliv, så har vi nu en ledig stilling som social- og sundhedsassistent på Kirkedal Plejehjem i Rårup. Bor du i den sydlige del af Horsens er transporttiden kun omkring 10-15 minutter.
Om jobbet og opgaverneDen ledige stilling er en dag- og aftenvagtsstilling. Vi arbejder i de blandede vagter hos os, fordi vi vægter det gode kendskab til den enkelte beboer, så alle beboere oplever, der er kontinuitet i forhold til deres hverdag.
Arbejdstimer pr. uge kan vi tale om – vi tænker mellem 30 og 37 timer kunne være en mulighed. Det vigtigste for os er at finde det rette match til vores team, at finde den, der byder ind med sin faglighed, og som kan samarbejde med sine kollegaer.
Har du lyst til at komme ud til en kop kaffe/the og se vores plejehjem, er du meget velkommen til det. Slå på tråden til os i dagtimerne, så finder vi en aftaletid.
En af vores beboere kunne være Knud, en tidligere landmand, som har drevet sin egen gård med malkekvæg i mange år, men som nu er flyttet ind til os for to dage siden, Knud har for et halvt år siden mistet sin kone. Knud har flere forskellige sygdomme, blandt andet insulinkrævende diabetes, han har svært ved at synke sin mad, han døjer lidt med blodtrykket. Knud er flyttet på plejehjem, fordi den hjemlige situation var uholdbar, og han kunne ikke klare sig selv mere, trods hjælp fra hjemmepleje.
Her vil dine social- og sundhedsassistent opgaver, i samarbejde med sygeplejersken, være at få introduceret Knud godt til plejehjemmet, spørge ind til Knuds egne ønsker og behov, opdatere journalen med nye oplysninger evt. revidere det, der allerede står, den daglige insulin administration kunne ligge hos dig, hvis ikke Knud selv kan tage det. Og ellers tage fat i de relevante tværfaglige kontaktpersoner i forhold til Knuds øvrige udfordringer med helbredet. Du vil også skulle deltage aktivt i den daglige pleje, for at kende Knud bedst muligt og for at støtte dine kollegaer.
Vores forventninger til digVi arbejder med beboernes selvbestemmelse og vægter højt at høre beboernes mening om deres hverdag. Vi arbejder sammen for at finde de gode løsninger i hverdagen, og her vil du spille en stor og afgørende rolle med din faglige baggrund som social- og sundhedsassistent, sammen med det øvrige personale på Kirkedal.
I Hedensted Kommune arbejder vi under de fælles værdier om Dialog, Ansvar og Udvikling, og i disse år har vi gang i en kulturforandring, hvor vi har fokus på Faglighed og Samarbejde. At kunne begge dele er nemlig en forudsætning for at komme i betragtning til vores stillinger. Det er ikke nok at være fagligt dygtig, man skal også kunne samarbejde med kollegaer.
Derfor skal du vælge osDu skal naturligvis vælge os, fordi vi er et super skønt team af dedikerede personaler, der vil vores beboere og pårørende det bedste. Vi ønsker, at hver beboer føler, at de trods multisygdom og andre livsbegrænsende tilstande, oplever, at de har en værdig hverdag hos os.
Vi er beriget med mange frivillige på Kirkedal, som ofte kommer i ugens løb og giver vores beboere gode og anderledes oplevelser og indhold i hverdagen.
Vi har flere faggrupper, der vil altid være mulighed for faglig og kollegial sparring med andre social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, sygeplejersker og aktivitetsmedarbejder. Der er et køkken tilknyttet, hvor der hver dag laves mad til vores beboere, og hvor vi har muligheden for at tilbyde vores beboere at være medbestemmende på menuplanen.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Som skrevet øverst i stillingsopslaget, du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe/the, så du kan blive klogere på, hvad vi kan, og du kan fornemme vores plejehjem. Selvfølgelig er du også velkommen til at ringe til os på et af disse tlf. numre og få en snak om stillingen, og hvad du i øvrigt kunne have af spørgsmål til os. Jeanette R. Nielsen, teamleder tlf. nr. 23 25 15 76 eller Karin Emig, områdeleder tlf. nr. 20 31 15 83.
AnsøgningAnsøgningerne bliver læst igennem, som de kommer ind til os, og vi vil løbende kalde ind til samtale. Så er du nysgerrig på at komme til vores plejehjem, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi ønsker stillingen besat senest 1. maj 2026, men meget gerne tidligere, hvis det kan lade sig gøre.
Fristen for at søge stillingen er den 25. marts 2026.
Skulle du have fået lyst til at søge stillingen, men ikke kan opfylde uddannelseskravet, du er fx social- og sundhedshjælper, så prøv at søge stillingen, så ser vi, hvad vi evt. kan finde ud af.
Om osKirkedal plejehjem har 28 beboere på to etager, med 14 beboere på hver etage. Da vores plejehjem er af denne størrelse, vil du som social- og sundhedsassistent kende alle beboere, men især kende dem på den etage du fortrinsvis vil arbejde på. Vi er kontaktpersoner for vores beboere, så det tætte kendskab til beboerne, vil komme frem i hverdagen. Vi arbejder i små teams, hvor vi er de samme personaler omkring beboerne, men da vi har personale på vagt 24 timer i døgnet, vil der naturligt være flere omkring de samme beboere i løbet af et døgn.
Vores vagter er normalt seks eller otte timers vagter, men hvis du skulle have lyst til at prøve andet af, fx 10 eller 12 timers vagter, så er vi friske på at være med til at få kigget på det, i et samarbejde med dig.