Social- og sundhedsassistent søges til Boligerne ved Gammelmosen – Gentofte Kommune

fuldtid
Social- og sundhedsassistent søges til Boligerne ved Gammelmosen – Gentofte Kommune
  • Gentofte Kommune
  • Bank-Mikkelsensvej 10 A, 2820 Gentofte

Vil du være med til at skabe en ­­­tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser og psykiske lidelser?
Så er det måske dig, vi søger som Social- og sundhedsassistent til Boligerne ved Gammelmosen.

Boligerne ved Gammelmosen er et bo- og dagtilbud efter ABL §105 stk. 2 med individuel bostøtte efter SEL §85 samt aktivitets- og samværstilbud efter SEL §104.
Her bor 24 borgere i alderen 29–72 år med kognitive funktionsnedsættelser kombineret med sindslidelser såsom OCD, skizofreni, affektive psykoser, angst, demens og/eller adfærdsudfordringer. Enkelte borgere kan i perioder være selvskadende eller udadreagerende.

Beboerne har behov for støtte i varierende grad – fra vejledning og struktur til fuld hjælp i dagligdagens funktioner, herunder personlig pleje, hygiejne og egenomsorg.

Vores pædagogiske tilgang

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og inddrager elementer fra indsigtspædagogik med psykodynamisk referenceramme.
Vi lægger vægt på struktur, forudsigelighed og individuelle aftaler, så borgerne oplever tryghed og overskuelighed i hverdagen.

Vi modtager SSA-elever i praktik flere gange årligt og prioriterer læring og faglig udvikling højt.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Varetage sundhedsfaglige opgaver hos borgerne, herunder observation, dokumentation og opfølgning
  • Ansvar for medicinhåndtering i henhold til gældende retningslinjer
  • Udføre og støtte borgerne i personlig pleje, hygiejne og egenomsorg
  • Udarbejde og følge individuelle sundhedsfaglige planer i samarbejde med sygeplejerske og øvrige kolleger
  • Observere borgernes fysiske og psykiske trivsel og reagere professionelt på ændringer
  • Deltage i daglige aktiviteter og bidrage til struktur og forudsigelighed i borgernes hverdag
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med pædagoger, sygeplejersker, læger og øvrige samarbejdspartnere
  • Medvirke til at skabe et trygt miljø – også i situationer med udadreagerende adfærd
  • Deltage i oplæring og vejledning af SSA-elever

Vi søger dig, der:

  • Er engageret, opsøgende og bidrager aktivt til en god hverdag for beboerne
  • Har fokus på både sundhedsfaglige opgaver og relations arbejde
  • Indgår åbent og respektfuldt i samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og ledelse
  • Er stabil, robust og kan kommunikere klart både mundtligt og skriftligt
  • Deltager aktivt i udviklingen af vores faglige praksis
  • Har lyst til at være en del af beboernes dagligdag og dagaktiviteter

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling
  • Et spændende og varieret arbejde med tværfagligt samarbejde
  • Tæt og direkte samarbejde i hele Gammelmosen
  • Gode kollegaer med engagement og godt humør
  • En arbejdsplads med fælles ansvar for faglighed og arbejdsmiljø
  • Månedlige ERFA-møder med områdets sygeplejersker og SSA
  • Evt. arbejde hver 2. eller 3. weekend
  • Stillingen er på 32-37 timer ugentlig
  • Daglig faglig sparring med kollegaer, vores egen sygeplejerske og områdets sygeplejersker

Få mere at vide

Du er velkommen til på hverdage 9.00 – 11.00 at kontakte

Teamleder Lisa Nartey på tlf. 4013 7205 og/eller på mail lina@gentofte.dk eller

Forstander Margrethe Nørgaard på tlf. 2482 2917 og/eller på mail mang@gentofte.dk

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Boligerne ved Gammelmosen - Boligerne ved Gammelmosen

Løn- og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst kombineret med lokal forhandling afhængig af uddannelse og kompetencer. I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 9. marts med ansættelsessamtaler d. 13. marts 2026.

Log ind