Social- og sundhedsassistent
Vinderup Plejehjem søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagt
Er du klar til at gøre en forskel for vores beboere?
Har du et varmt hjerte for mennesker, og trives du med at skabe tryghed og ro i aftentimerne? Så er du måske den social- og sundhedsassistent, vi leder efter. Hos os møder du beboere, der sætter pris på nærvær, tid og små stunder af omsorg - og et aftenteam, hvor vi hjælper hinanden, passer på hinanden og finder glæde i at gøre en forskel hver dag.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagtstilling på 30 timer i gennemsnit pr. uge. Som en del af aftenteamet bliver du en vigtig del af beboernes aftenrutine - du skaber ro, tryghed og værdighed i overgangen til natten. Stillingen indebærer arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, og vi tilpasser vagtplanen, så der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Om Vinderup Plejehjem
Vi er et mindre hyggeligt plejehjem med fokus på nærvær, tryghed og livskvalitet for vores beboere. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har plads til smil i hverdagen.
Vinderup plejehjem er et plejecenter under Danske Diakonhjem (www.diakon.dk).
Plejehjemmet har 24 boliger, opdelt i 2 enheder, samt med hjemmepleje leveret under frit valgs ordning til borgere i ældreboliger tæt på plejehjemmet.
Det er vores fornemmeste opgave at Vinderup plejehjem er:
et hyggeligt og trygt sted at bo,
et attraktivt sted at arbejde
og et dejligt sted at være.
Vi søger en kollega som:
Vi kan tilbyde:
Vil du være en del af vores fællesskab?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: D. 10. november og med start hurtigst muligt eller efter aftale.
Ansøgning sendes pr mail til: Vinderup@diakon.dk
Uddannelsesbevis skal medsendes ansøgningen, og straffeattest skal foreligge før ansættelse. For at høre mere om stillingen, kan du kontakte Forstander Marianne Lefevre på 23 65 99 78.