Studerende søges til social koordinering af Exchange Onboarding Days og Fulldegree Onboarding DayVil du være med til at give internationale studerende en god start på RUC? Vi søger en engageret studerende til at stå for de sociale dele af vores onboarding-programmer: Exchange Onboarding Days – How to RUC LIVE (EOD) og Fulldegree Onboarding Day – How to RUC LIVE (FOD). Du får en central rolle i planlægning og afvikling af sociale aktiviteter, der hjælper nye studerende med at falde godt til i studiemiljøet.
Stillingen er placeret i International Uddannelse (IU), som er en del af afdelingen Uddannelse & Studerende i RUC Administration. IU arbejder tæt sammen med RUC’s institutter for at sikre en introduktion af høj kvalitet med de studerende i centrum.
Om Exchange Onboarding Days og Fulldegree Onboarding DaySom social koordinator er din opgave at give nye internationale studerende en god velkomst og social introduktion til at studere på RUC. Det forventes, at de studerende har gennemført How to RUC (online) inden deltagelse.
Du samarbejder primært med en tovholder, som er en fast medarbejder i IU. Derudover samarbejder du med koordinatoren, der står for planlægning og afholdelse af de faglige dele af programmerne.
- EOD er målrettet udvekslingsstuderende og afholdes to gange årligt i slut januar og slut august.
- FOD er målrettet internationale kandidatstuderende og afholdes én gang årligt den 1. september.
Som social koordinator vil dine opgaver være relateret til planlægning og afholdelse af de sociale dele af Exchange Onboarding Days og Fulldegree Onboarding Day. Du har særligt ansvar for sociale arrangementer og en gruppe frivillige, som hjælper til under afholdelsen af programmerne:
- Forberede det sociale program i samarbejde med koordinatoren: Hvad skal det indeholde og hvem gør hvad?
- Administrere budget
- Kontakte deltagere inden kursusstart
- Rekruttere og introducere frivillige sammen med koordinatoren
- Koordinere og afvikle det sociale program mens programmet kører
- Evaluere og videreudvikle programmerne
Vi forventer:- At du har en god kontakt til det internationale miljø på RUC
- At du har erfaring med frivilligt arbejde
- At du er vant til at stå for aktiviteter for mange mennesker
- At du er god til engelsk, både skriftlig og mundtligt
- At du kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
Vi tilbyder:- En vigtig rolle i de studerendes første møde med RUC og Danmark
- Et spændende arbejde med studerende fra mange forskellige lande
- Tæt sparring med gode kollegaer i International Uddannelse og på tværs af RUC
- Et studierelevant job, hvor du vil få erfaring med at planlægge store programmer med mellem 50 og op til flere hundrede deltagere, og arbejde sammen med en lang række personer i et internationalt miljø.
Mere informationFor yderligere information om stillingen venligst kontakt Ursula Windhab, ansvarlig for international rekruttering og studiemiljø, tlf. +454674372 5 eller
uwindhab@ruc.dk, og gå også ind på
EOD intra side og
FOD side på study.ruc.dk, hvor du kan læse mere om programmerne.
AnsættelsesvilkårTil social koordinator er der fastsat 150 timer årligt, som primært fordeles i ugerne op til og under afholdelse af programmerne. EOD finder sted i januar og 26.–28. august 2026. FOD finder sted 1. september 2026. Vi forventer, at du som minimum kan afvikle de to programmer i 2026, men også gerne efterfølgende semestre. Vi ser gerne, at du kan tiltræde straks.
Ansættelse til social koordinator sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) § 35. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du er studerende på Roskilde Universitet.
Ansøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: 1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 6. april 2026. Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.