Vi søger en sekretærmedhjælp / receptionist / studerende / senior til vores dynamiske klinik, hvor vi vægter høj faglig standard og ordentlig service. Her bliver du en del af vores energiske team og skal i samarbejde med vores andre sekretærmedhjælpere bistå klinikkens to faste sekretærer med at holde klinikken ren, samt yde en god service overfor vores patienter.
Vi søger dig, som kan varetage 1 fast ugentlig lukkevagt (4-6 timer ugentligt) samt hver onsdag efter lukketid varetage 2,5 timers rengøring efter lukketid.
Stillingen består af:
En fast ugentlig receptionvagt (4-6 timer ugentligt), som du vil varetage sammen med den ugentlige onsdagsrengøring
Fast rengøringsvagt hver onsdag aften (2,5 time)
En tilkaldevagtfunktion, hvor du hjælper ved sygdom, ferie og travlhed
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
Modtagelse af patienter og registrering af deres ankomst
Afregning med patienter og forsikringsselskaber
Booking af tider og telefonpasning
Rengøring af klinikken efter vores standard (oplæring gives)
Indscanning og arkivering af dokumenter
Diverse administrative opgaver
Vi forventer, at du:
Er smilende, serviceminded og imødekommende
Kan arbejde selvstændigt og har situationsfornemmelse
Er fleksibel og klar til at hjælpe ved sygdom og ferier
Har et godt øje for, at klinikken altid fremstår præsentabel
Taler og skriver dansk
Har anden indkomst eller er studerende
Er fyldt 18 år
Bor i lokalområdet (ikke et krav, men en fordel)
Oplæring aftales individuelt – helst snarest muligt, så du kan starte fra 1. april.
Når vores sekretærer eller sekretærmedhjælpere bliver syge e.l. har vi akut brug for din hjælp, så vi vægter din fleksibilitet højt. Receptionsvagter kan ligge i hele klinikkens åbningstid, men placeres oftest om eftermiddagen. Vagter i receptionen aftales løbende i samarbejde med de andre sekretærmedhjælpere samt sekretærer. Du skal være indstillet på at bytte både enkelte og faste vagter ved behov, så alle kan få deres studie og arbejde til at passe sammen.
Rengøringsvagten vil ligge onsdag aften (tidligst kl 17:45) og efter en opstartsperiode vil der være mulighed for fleksibelt at placere vagten efter klinikkens åbningstid og inden vi åbner igen næste morgen.
Den faste ugentligt vagt i receptionen vil ligge tirsdag kl 13:45 - 18:00 som udgangspunkt. Der kan dog forekomme ændringer eftersom alle skal have job og studie til at passe sammen.
Vi er en energisk og engageret arbejdsplads med en uformel omgangstone. Du bliver en del af et team, hvor fleksibilitet og samarbejde er i fokus.
Ansøgning og CV sendes til klinikkoordinator Anita på job@orekirosund.dk. Angiv "sekretærmedhjælp" i emnefeltet.
Samtaler afholdes løbende.