Vil du bruge din faglighed til at forme næste generation af smede? På Campus Bornholm arbejder vi hver dag for at give unge og voksne stærke håndværkskompetencer og en solid vej ind i arbejdsmarkedet.
En af vores dygtige smedefaglærere har valgt at søge nye udfordringer efter mange år hos os. Derfor søger vi nu en engageret smedefaglærer.
Smedeområdet på Campus Bornholm er i udvikling. Vi uddanner smedelærlinge på både grund- og hovedforløb og arbejder samtidig med AMU, efteruddannelse og brobygning til folkeskolen. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor værkstedet er centrum for læring, samarbejde og udvikling.
Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed aktivt i undervisningen og samtidig være med til at udvikle mennesker, der brænder for håndværket og ønsker en fremtid i branchen.
Dine opgaver
Du kommer til at arbejde med undervisning og faglig udvikling inden for smedeområdet. Opgaverne omfatter blandt andet:
· Undervisning af smedelærlinge på grundforløb og hovedforløb
· Undervisning af AMU-kursister og deltagere på kortere forløb
· Introduktionsforløb for folkeskoleelever og andre, der skal stifte bekendtskab med smedefaget
· Bidrag til udvikling af undervisning og værkstedsaktiviteter
· Samarbejde med virksomheder, kolleger og instruktører omkring lærlinge og skolepraktik
Undervisningen foregår tæt på praksis i værkstedet, hvor eleverne arbejder med virkelige opgaver og udvikler deres håndværksmæssige færdigheder.
Det får du hos os
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i smedeteamet, som består af syv faglærere og en Værkstedsassistent. Samarbejde, sparring og faglig stolthed er centrale elementer i hverdagen.
Vi tilbyder et job hvor du:
· får mulighed for at gøre en konkret forskel for unge og voksne
· bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team
· får en varieret hverdag med både undervisning, udvikling og samarbejde med erhvervslivet
· har mulighed for pædagogisk efteruddannelse hvis du ikke allerede har den
· bliver en del af en arbejdsplads med stor betydning for Bornholms uddannelses- og erhvervsliv
Din baggrund
Du er faglært smed eller har en tilsvarende faglig baggrund og har arbejdet i branchen i minimum 5 år. Det vigtigste er dog, at du brænder for dit fag og har lyst til at dele din viden med andre.
Det er en fordel hvis du:
· har erfaring med svejsning
· har arbejdet med lærlinge eller været oplæringsansvarlig
· har undervisningserfaring eller lyst til at undervise
· har en relevant efteruddannelse eller vil gennemføre den pædagogiske efteruddannelse
· kan arbejde både selvstændigt og i et team
· har interesse for digitale værktøjer og gerne erfaring med 3D-tegning i Inventor
Vi lægger vægt på, at du møder elever og kursister med engagement, faglighed og lyst til at udvikle både mennesker og fag.
Tiltrædelse
Vi ønsker stillingen besat pr. den 01. maj 2026.
Løn og Ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære af 31. januar 2025 om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser med virkning fra 1. april 2024 (Medst.nr. 010-25) samt Cirkulære af 11. november 2016 om protokollat til aftale om nyt lønsystem for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelse og aftale om lønsystem for lærere ved erhvervsskoler (Modst.nr. 033-16).
Der er knyttet prøvetid på 2 år, samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Som faglærer, skal du inden prøvetidens udløb have påbegyndt en pædagogisk diplomuddannelse medmindre du har en PG eller tilsvarende.
Arbejdstid: 37 timer
Ansøgningsfrist: 26. marts 2026
Samtaler afholdes i uge 13/14
Ansøgning via skolens hjemmeside:
www.campusbornholm.dk/om-campus-bornholm/jobansogning/
Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kontakt
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos uddannelsesleder Bo Steen Jensen på telefon 6012 1808 eller mail bj@cabh.dk
Om Campus Bornholm
Campus Bornholm er Bornholms største uddannelsesinstitution, som rummer både erhvervsuddannelser, gymnasieuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Campus Bornholm er unik i Danmark. Ingen anden uddannelsesinstitution favner så bredt og tilbyder så bred en vifte af uddannelser – i samme organisation og på samme adresse.
Adresse
Campus Bornholm, Minervavej 1, 3700 Rønne
Læs mere om os på: hjemmeside www.campusbornholm.dk
Er du tilflytter?
Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og Bornholms Regionskommunes tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis du overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på www.flyttibornholm.dk