Har du lyst til at bo og arbejde på Livø? Så har vi en spændende stilling med mangeartede opgaver, der spænder over naturpleje, skovdrift, publikumsbetjening, landbrug, dyrehold, varme-, el- og vandværksdrift, færgesejlads og meget andet. Om dig Du har en positiv tilgang til opgaver og er imødekommende overfor de mange brugere af Naturstyrelsens arealer på Livø. Du er god til at samarbejde og indgå i et team, men arbejder selvstændigt og evner at planlægge opgaver i en hverdag med frie rammer. Du er som person nem at omgås, tager ansvar og er løsningsorienteret.
Det er desuden vigtigt for os, at du har en solid praktisk baggrund, da opgaverne spænder bredt. Du er tilmed faglig dygtig og kan være med til at løse en bred vifte af de traditionelle driftsopgaver, der hører til forvaltning af offentlige skov- og naturarealer.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være eksempelvis skov- og naturtekniker eller lignende driftsorienteret grøn uddannelse.
Du har kørekort og vil og kan tage erhvervsduelighedsbevis (sø-fører bevis).
Om os Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor opgaverne er mangeartede. Du bliver en del af Naturstyrelsen og enheden Himmerland. Du vil alt overvejende arbejde på Livø, hvor arbejdet udføres i tæt samarbejde med Naturstyrelsens øvrige personale på øen, men du skal være indstillet på, at der kan komme opgaver på hele Naturstyrelsen Himmerlands område.
Naturstyrelsen Himmerland ligger naturskønt i Rold Skov og har blandt andet ansvar for en af de største projektporteføljer af Naturstyrelsens lavbunds- og vådområdeprojekter, ligesom enheden forvalter skove og andre naturarealer i Himmerland, på Salling og sydlige Vendsyssel fordelt på fem kommuner (Rebild, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Aalborg, Skive).
Jobbet på Livø Dine hovedopgaver bliver naturpleje, skovdrift, publikumsopgaver, varmeværk, samt indgå i weekend og ferievagtplaner for varme-, el- og vandværksdrift, færgesejlads og pasning af dyrehold. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige dygtige og engagerede kolleger bosat på Livø, som hver især bidrager med deres forskellige faglige baggrunde til de opgaver, der er på Livø.
I jobbet indgår varierede fysisk krævende arbejdsopgaver indenfor landbrug, skov- og øvrig forvaltning af Livøs arealer. Dertil skal du tage del i årets sæsonopgaver på Livø, i bl.a. landbrug og færgesejlads, men også i de øvrige driftsområder. Vi har en uformel tone og behandler hinanden med respekt.
Vi hjælper dig i gang, og vi sørger for, at du kan erhverve erhvervsduelighedsbevis, så du kan bistå med færgesejladsen.
Tjenestebolig på Livø Til stillingen som skovløber er der en tjenestebolig i Gartnerboligen og dermed boligpligt på Livø.
Der gøres opmærksom på, at der som skovløber med tjenestebolig er opsynsforpligtigelse. Det forventes således, at du også uden for normal arbejdstid er indstillet på at håndtere, informere og tilrettevise brugere af Naturstyrelsens arealer i dit nærområde.
Besigtigelse på Livø Vi forventer at holde besigtigelse på Livø for interesserede ansøgere, gerne med familie, fredag den 27. marts 2026.
Besøg gerne Livø Du er meget velkommen til at selv at besøge Livø. Det håber vi, du måske kunne finde på. Ring til Erik Dalsgaard og lav aftale om besøg på egen hånd.
Såfremt du ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte Erik Dalsgaard på
tlf. 22 90 58 01.
Yderligere oplysninger om Livø og Naturstyrelsen Grøn Livø;
https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/andre-naturprojekter/groen-livoe-naturens-stillekupe Naturguide;
https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/himmerland-og-limfjorden/livoe Afvigernes ø – en historisk helhedsoplevelse;
https://vbn.aau.dk/da/projects/afvigernes-%C3%B8-liv%C3%B8-en-historisk-helhedsoplevelse-augustinus-fonden/clippings/ Du kan læse mere om Naturstyrelsen på https://naturstyrelsen.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for Gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl. og de hertil indgåede lokalaftaler.
Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Himmerland.
Stillingen er på fuld tid.
Ansættelse er den 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Det er en forudsætning i stillingen, at du har kørekort samt, at du er i stand til at erhverve erhvervsduelighedsbevis, og at dette kan opretholdes under ansættelsen.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
7. april 2026.
Samtaler forventes afholdt den 13. april 2026 og eventuel 2. samtale den 16. april 2026.