Skovbørnehave søger engageret kollega til barselsvikariat – natur- og friluftsliv i børnehøjde

fuldtid
Skovbørnehave søger engageret kollega til barselsvikariat – natur- og friluftsliv i børnehøjde
  • Rudersdal Kommune
  • Fruerlund 9, 2850 Nærum

Brænder du for natur, friluftsliv og arbejdet med børn? Så er du måske vores nye kollega. Skovbørnehaven Tudsen søger en ambitiøs og motiveret medarbejder til et barselsvikariat med opstart maj 2026.

Om jobbet

Hos os bliver du en del af et engageret fagligt fællesskab med rødder i nordisk udelivspædagogik. Vi arbejder målrettet med at bruge naturen som et varieret og udfordrende læringsrum for børns leg, læring, udvikling og trivsel – og vi er ude hver dag, året rundt.

Vi holder primært til i skoven ved Jægersborg Hegn. Vi har et stærkt fagligt fællesskab og tæt samarbejde mellem børn, forældre og personale. Vores rammer og friluftsfaciliteter er under fortsat udvikling, og du får mulighed for at præge hverdagen og det pædagogiske arbejde.
Skovbørnehaven er normeret til max 44 børn med 7 medarbejdere. Vi har base på Ravnholm Skole i vinterperioden (”Vintertudsen”) og i skoven om sommeren (”Sommertudsen”), hvorfra vi hver dag bevæger os ud i naturen.

Se mere på Tudsens pædagogiske profil:
Læs Tudsens pædagogiske profil her

Om dig

• Har relevant pædagogisk baggrund og/eller erfaring med arbejdet i skovbørnehaver.
• Har lyst til at arbejde legende, undersøgende og ressourceorienteret
• Kan se både det enkelte barn og fællesskabet
• Trives i samarbejde med kolleger og forældre og bidrager positivt til fællesskabet

Om Børnehuset Tudsen

• En lille skovbørnehave med store ambitioner
• Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og udvikling
• Et arbejdsliv med naturen som ramme og gode friluftsfaciliteter
• En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og fællesskab
• Engagerede kolleger og en meget aktiv forældregruppe
• Sparring med områdets inklusionspædagog
• Supervision med PPR-Psykolog hver måned

Barselsvikariat med opstart maj 2026 og forventet varighed frem til ca. april/maj 2027 (med mulighed for justering/forlængelse).
37 timer pr. uge – andet kan aftales.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst i Rudersdal Kommune.

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start pr. 1/5-26. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Ansøgningsfrist
2026-03-20

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende.

Log ind