Brænder du for systematik og overblik og kan du samtidig møde både børn og voksne med et smil, selv når morgenen er travl? Er du skarp på planlægning, kan holde hovedet koldt i pressede situationer, og trives du med at have stor betydning for en skoles daglige drift? Så er du måske vores nye skolesekretær med ansvar for vikardækningen.
Skolesekretærstillingen er på 30 løntimer om ugen - svarende til ca. 32 timer i 42 uger - og er ledig pr. 1. marts 2026.
Vi leder efter dig, derSom skolesekretær bliver en vigtig medspiller i at få skolens hjul til at dreje rundt fra morgenstunden. Vikardækningen er omdrejningspunktet i din stilling, og det kræver både overblik, ro, handlekraft og en god portion menneskelig forståelse.
Dine primære opgaver bliver blandt andet:
- Planlægning og vikardækning af kendt fravær for det pædagogiske personale (TRIO)
- Vikardækningsopgaven – hver morgen fra kl. 6.30 – 7.00
- Øvrige administrative opgaver i TRIO
- IT-opgaver
- Personale- og elevadministration i TEA
- Andre administrative opgaver, der får skoledagen til at hænge sammen
Her får du en hverdag, hvor ingen dage er ens – og hvor din indsats gør en reel forskel for både elever, forældre og kollegaer.
Vi forestiller os, at du:- Har en kontoruddannelse og/eller erfaring med offentlig administration – gerne indenfor skoleområdet
- Er IT-kyndig, systematisk, struktureret og vant til at arbejde med flere systemer (fx TRIO, TEA, Aula, SB-sys, Teams og Office 365)
- Trives i et team, hvor humor, hjælpsomhed og god energi fylder i hverdagen
- Har lyst til at være i kontakt med både børn, forældre, personale og ledelse
Vi tilbyder på Hjørring Sydøstskole:En attraktiv skole, hvor vi i samarbejde og fællesskab er optaget af, at skabe de bedste rammer for vores elevers læring og trivsel. Vi tilbyder en organisation, hvor engagement og arbejdsglæde er fundamentet i vores arbejdsliv, og hvor respekt og anerkendelse for hinandens forskellige faglige og personlige kompetencer har stor værdi.
Du vil indgå i skolens administrative team, som udover dig består af en skolesekretær på Muldbjergskolen, to skolesekretærer på Bagterpskolen og en administrativ leder. Vi kan tilbyde dig et spændende og afvekslende job med mange forskelligartede opgaver, som løses i tæt samarbejde med ledelsen og det administrative personale på tværs af begge undervisningssteder.
Hjørring Sydøstskole består af Muldbjerg- og Bagterp Undervisningssted med i alt ca. 1285 elever og ca. 160 medarbejdere fordelt på de 2 undervisningssteder.
Vi arbejder ud fra, at ”man skal blive til nogen, før man kan blive til noget”? Og understøtter elevernes livsmod og faglige kompetencer i samarbejde med det øvrige personale på Muldbjergskolen.
Vil du være en del af Hjørring Sydøstskole?Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte adm. leder Gitte Saksager på tlf. 41 22 39 12.
Besøg skolens hjemmeside:
https://sydoestskolen.aula.dk/Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstidDet betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid
Sammen om KerneopgavenLæs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi glæder os til at høre fra dig!