Skole- og fritidspædagog til Dybkærskolen

deltid
Skole- og fritidspædagog til Dybkærskolen
  • Silkeborg Kommune
  • Arendalsvej, 121, 8600 Silkeborg

Dybkærskolen søger en engageret skole- og fritidspædagog med tilknytning til 0. årgang. Er du passioneret omkring at udvikle din pædagogiske praksis i tæt samarbejde med dine kolleger? Har du fokus på at skabe en spændende, meningsfuld og lærerig hverdag for børnene? Så er det måske dig, vi søger.

På Dybkærskolen er vi ambitiøse på både fællesskabets og den enkeltes vegne – personligt, fagligt og socialt. Vi arbejder målrettet på at udvikle og styrke børns læring, trivsel og udvikling, og vi søger en pædagog, der ønsker at være en del af denne udvikling.

 

Om stillingen:
Vi søger en skolepædagog til en fast stilling på 35 timer, med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. Du vil primært arbejde i team 0, hvor det er planen du skal følge børnene til 1. årgang efter sommerferien. Derud over er stillingen tilknyttet SFO'en for 0.-2. årgang. Stillingen indebærer samarbejde med dine kolleger i Fritid og team 0, hvor du vil have en central rolle i at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læring og trivsel.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Skabe en tryg og lærerig hverdag for børnene i 0.-2. årgang.
  • Arbejde tæt sammen med lærere og pædagoger for at udvikle og implementere projektbaseret læring (PBL).
  • Bidrage til udviklingen af udskudt klassedannelse på 0. årgang.
  • Være primærvoksen for en gruppe børn, med tæt samarbejde med dine teamkolleger. Det vil sige du står for det tætte for samarbejde på denne børnegruppe, samt afvikling af skolehjemsamtaler og andre opgaver. 
  • Deltage aktivt i Fritids arbejde og bidrage til nye initiativer, der styrker elevernes læring og trivsel i fællesskab med andre.

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med projektbaseret læring og udvikling af læringsmiljøer.
  • Er en engageret og nysgerrig pædagog med et stort hjerte for børns leg, læring og trivsel.
  • Er åben for at indgå i et tæt samarbejde med både kolleger og forældre for at støtte børns udvikling.
  • Har faglig, pædagogisk og didaktisk forståelse, og evnen til at være nysgerrig og undrende sammen med eleverne.
  • Er klar til at tage ansvar og gå de ekstra skridt for at hjælpe børnene med at udnytte deres fulde potentiale.
  • Er en god samarbejdspartner med erfaring i eller lyst til at arbejde med din faglighed i skolen og fritid, altså barnets hele dag.

 

Vi tilbyder:

  • En skole, hvor værdierne faglighed, fællesskab, nysgerrighed og glæde er fundamentet for vores pædagogiske arbejde.
  • Et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med en stærk teamånd, hvor samarbejde og videndeling er i højsædet.
  • En skole med et inkluderende fællesskab og et aktivt samarbejde med forældre og skolebestyrelse.
  • Mulighed for at være en del af en ny, spændende udvikling, hvor projektbaseret læring er i centrum for undervisning og pædagogisk praksis.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde, så ingen står alene med opgaven.

 

Om Dybkærskolen:
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med 660 elever fra 0.-9. klasse og et attraktivt fritidstilbud for elever fra 0.-6. klasse. Skolen ligger i det naturskønne Gødvad-område i Silkeborg, tæt på idræts- og fritidstilbud. Vi har et tæt samarbejde med Grauballe og Gødvad Skole, og vi er for nylig flyttet ind i vores nybyggede skole, hvor projektbaseret læring bliver en central del af skolens pædagogiske grundlag fra skoleåret 2025/26. 

 

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for indskolingen, Agnete Klitte Ramhøj, på telefon: 21264804. 

Læs mere om Dybkærskolen på: https://dybkaerskolen.aula.dk/.

Ansøgningsfrist tirsdag 11. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 17. november om eftermiddagen/aften.  

Vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til vores fælles mål om at skabe den bedste hverdag for vores børn. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Log ind