Børnehuset Bækdalen og Børnehuset Ågården udgør tilsammen Hornslet Vest Dagtilbud. Vi søger en pædagogfaglig leder for begge huse. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Som pædagogfaglig leder bliver du en del af dagtilbuddets ledelsesteam og får i tæt samarbejde med dagtilbudslederen ansvar for at understøtte den pædagogiske kvalitet, medarbejdernes faglige udvikling og den fortsatte udvikling af Hornslet Vest Dagtilbud.
Stillingen aflønnes efter BUPL's lederoverenskomst og indebærer ledelsesret. Opgaver og ansvarsområder fordeles løbende i ledelsesteamet med afsæt i dagtilbuddets behov, aktuelle opgaver og den enkelte leders kompetencer.
Om os
Ågården er en integreret institution med op til 85 børnehave- og 15 vuggestuebørn organiseret i stuer. Bækdalen er ligeledes en integreret institution med op til 60 børnehave- og 24 vuggestuebørn. I børnehaven arbejdes der med funktionsopdeling. Da husene ligger på forskellige matrikler, skal du forvente at have din daglige gang begge steder. Du vil dog have dit ledelsesmæssige anker i ét af husene, samtidig med at du indgår som leder for det samlede dagtilbud.
De to afdelinger er i en spændende udvikling med fokus på høj faglig kvalitet og et stadigt stærkere samarbejde på tværs. Vi har fantastiske børn og forældre med mange ressourcer og stort engagement. Pædagogisk arbejder vi målrettet med udviklingen af legemiljøer både inde og ude. Vi har et stærkt forældresamarbejde og medarbejdere med forskellige erfaringer og kompetencer. Børnene er altid i centrum, og vi justerer vores praksis efter deres behov.
Som resten af Syddjurs Kommune arbejder vi med VLS (Vi Lærer Sammen), som understøtter børnenes sociale og sproglige udvikling. Alle medarbejdere gennemfører et kursus i ICDP (International Child Development Program). For at kunne understøtte og sparre medarbejderne fagligt forventer vi, at du har ICDP-uddannelsen eller er villig til at tage den, gerne på niveau 2.
Vores kultur
Vi tror på, at gode resultater skabes gennem stærke relationer. Derfor arbejder vi hver dag på at skabe en kultur præget af tillid, nysgerrighed, hjælpsomhed og ordentlighed. Vi er ikke altid enige, men vi er optaget af at finde løsninger sammen, og vi skal også kunne rumme uenighed.
Samtidig arbejder vi på at styrke samarbejdet mellem vores to afdelinger, så vi i endnu højere grad oplever os som ét dagtilbud med fælles retning og stærke lokale fællesskaber.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Derfor lægger vi vægt på involvering og dialog, når vi omsætter kommunale strategier og lokale mål til praksis.
Om stillingen
Du bliver en synlig og nærværende leder, som kan skabe følgeskab, understøtte faglig refleksion og bidrage til udviklingen af både medarbejdere, praksis og fællesskaber.
Dine opgaver vil eksempelvis kunne omfatte:
Vi tilbyder
Vi søger ikke den perfekte leder. Til gengæld søger vi en kollega, der er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle både sig selv, medarbejderne og vores dagtilbud sammen med os.
Vi tror, du vil trives i rollen, hvis du
Yderligere oplysninger
På vores hjemmesider kan du læse mere om os:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Tore Knudsen på telefon 24 75 99 61.
Vi holder til på:
Ansættelse sker efter BUPL's lederoverenskomst.
Der indhentes børneattest og straffeattest. Som led i ansættelsesforløbet indhentes der desuden reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver efter aftale med kandidaten. Ansættelsesprocessen forventes at bestå af to samtalerunder.
Ansøgningsfrist: torsdag den 10. september.
Send din ansøgning med relevante bilag via nedenstående link.
Hvis du kan se dig selv i fællesskabet, opgaven og ambitionerne, glæder vi os til at læse din ansøgning.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.