Skejby – Lisbjerg pastorat søger kirkesanger med musikpædagogisk profil
Har du interesse for folkekirken – og lyst til at være en del af et aktivt pastorat, som vokser meget i disse år? Har du samtidig musikpædagogiske kompetencer og lyst til både at synge i kirken og arbejde målrettet med børnekor? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en kirkesanger med musikpædagogisk profil, hvor sang ved gudstjenester og ledelse/undervisning af børnekor er centrale og ligeværdige dele af stillingen. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Stillingen er på 20 timer pr. uge, fordelt over hverdage, weekender samt søn- og helligdage. Timerne i stillingen tilrettelægges, så du både varetager funktionen som kirkesanger og har ansvaret for undervisning, ledelse og udvikling af vores børnekor.
Kirkesangeren varetager den vokale del af liturgi og menighedssang ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Skejby og Lisbjerg kirker, Rum for Tro og Fordybelse på Aarhus Universitetshospital samt de kommunale kapeller. Herudover indgår musikpædagogisk arbejde med børnekor som en væsentlig del af stillingen, herunder planlægning, undervisning og udvikling af koret i samarbejde med organisten.
Der er desuden aftale med Elsted pastorat om vikariater i forbindelse med ferier og fridage samt fælles gudstjenester i provstiet, hvor børnekorene medvirker.
Vi er 2 sognepræster og 6 hospitalspræster, 1 organist, 1 kirkesanger, kordegne, kirkegårdspersonale og kirketjenere i sognet.
Ansættelse sker ved Skejby-Lisbjerg Menighedsråd, Lisbjergvej 15A, Lisbjerg, 8200 Aarhus N.
Stillingen er på 20 timer pr. uge i gennemsnit og ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet og CO 10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale og tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Se mere på: www.folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er indplaceret inden for lønintervallet 327.436 – 466.596 kr. årligt for en fuldtidsstilling. Der ydes rådighedstillæg på 27.118,53 kr. årligt og OK-18 tillæg på 1.061,76 kr. årligt. Løndelene er oplyst i nutidskroner og udbetales månedsvis med 20/37. Indplacering på intervallet forhandles med den forhandlingsberettigede faglige organisation efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Organist Henrik Husum, tlf. 26202195.
Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg tlf. 26369100, eller
Personaleansvarlig Nikolaj Søndergaard Lauritsen tlf. 28102824.
Send din ansøgning vedlagt relevante bilag via Jobindex på dette link: https://www.jobindex.dk/c?t=h1637781&ctx=w
Ansøgningsfrist: den 2. Marts
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 11