Klinisk Sygeplejespecialist til Stråleterapien SUH Køge
Stråleterapien flytter fra Næstved Sygehus og til helt nye lokaler på Sjællands Universitetshospital, i september 2026. Det giver dig en helt enestående chance, for at være med fra starten på en ny geografi, og i nogen grad ny teknologi. Vi får 3 nye apparater, og flytter 2 apparater med fra Næstved. Vi får også ny CT scanner. Derfor er der stor fokus på oplæring, nye arbejdsgange og nye instrukser og vejledninger.
Stråleterapien er i konstant udvikling både teknisk, og sygeplejefagligt, og med ansættelsen af en sygeplejefaglig professor i afdelingen, er forskning et vigtigt indsatsområde. Derfor søger vi nu en sygeplejerske med sundhedsfaglig kandidat, til en kombineret stilling med både klinik, ved deltagelse i daglige behandlinger, og tid til udvikling og praksisnær forskning som kan udføres superviseret af professoren. Hvis du ikke er uddannet stråleterapeut, lægger vi vægt på dit arbejde med sygeplejen i den første tid, men forventer du tager stråleuddannelsen på holdet i 2027, da viden og kompetencer indenfor stråleterapi, er væsentlig for stillingen.
Vi er en stor flok engagerede stråleterapeuter, der består af sygeplejersker og radiografer. Vores nærmeste samarbejdspartnere er fysikere, teknikere og læger, og sammen varetager vi strålebehandlingsforløbene. Derudover har vi gode og dygtige kolleger i vores CT-planlægningsfunktion samt sekretariat som sikrer de gode patientforløb.
Stråleterapien har et selvstændigt ambulatorium. hvor vi behandler patienter med hoved/hals-cancer og rectum-cancer med kemoterapi. Til ambulatoriet er også knyttet en diætistfunktion. Pleje og behandling i Stråleterapien bygger på en personcentreret tilgang, hvilket betyder, at vi arbejder målrettet med udvikling af relations baseret partnerskab, hvor patienten er i centrum når beslutninger træffes, og hvor sundhedsvæsenets behandlings- og omsorgstilbud tilpasses den enkelte patient. I Stråleterapien arbejder vi kontinuerligt med udvikling af sygeplejen både diagnosespecifikt, og på tværs af diagnoserne i afsnittet.
På nuværende tidspunkt ligger arbejdstiden i Stråleterapien tidsrummet 7.30-18.00 mandag til fredag og 8-13 om lørdagen. Herudover har Stråleterapien også åbnet på enkelte helligdage. Klinisk Specialistsygeplejerske har primært vagter mandag-fredag med mulighed for hjemmearbejde 1 dag om ugen i gennemsnit, udenfor ferie- og helligdagsperioder.
Hos os lægger vi vægt på:
Forventninger til dig:
Vi tilbyder:
Ved udgangen af 2026 er det planen, at alt stråleterapi er flyttet væk fra Næstved, og vi alle er samlet i Køge. Herefter skal den fremtidige organisering justeres i forhold til mødeaktivitet, nye arbejdsgange og muligheder i fremtidens patientforløb i Stråleterapien. Der bliver også meget forberedelse på tværs af stråleterapierne på Sjælland, frem mod den nye Region Øst.
Så tøv ikke med at høre mere om stillingen. Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning både i Næstved og i Køge, så du kan få et indtryk af vores gode arbejdsplads.
Kontakt gerne Oversygeplejerske Gitte Ohmann 56 51 39 50 eller Souschef Mona Søderdahl 56 51 32 39. Vi glæder os til at høre fra dig
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her