Skærehaven søger vikar Skærehaven har 16 pladser fordelt på to mindre bo-grupper. Skærehaven ligger i Nyborg og består af to sammenhængende rækkehuse med 8 to-rums boliger i hvert. Boligerne er bygget i 2014. Hver bolig har eget bad/toilet og thekøkken. Der er til hver bolig en lille lukket terrasse.
Vi søger: - En vikar som ønsker at få erfaring med målgruppen
- En vikar som er positiv og rolig i sin fremtoning
- En vikar som er interesseret i at lære af dygtige kollegaer
- En vikar som kan arbejde efter en fastlagt struktur
- En vikar som ønsker arbejdet fordi det er studierelevant eller foreneligt med andet deltidsarbejde.
Hvem er vi: I Skærehaven bor 16 voksne mennesker i alderen 21-61 år.
Fælles for borgere er, at de alle er udviklingshæmmede. Derudover har borgerne meget forskellige handicaps og dermed også forskellige kompetencer, behov og ønsker.
Der bor mennesker med autisme og der er enkelte med psykiatriske tillægshandicaps. Nogle er nonverbale, andre har sprog. Flere borgere er blebrugere.
Vi tror på, at man som mennesker opnår livskvalitet og udvikling når man er aktiv og medinddraget i sit eget liv. Dette betyder at vi arbejder med, at borgere skal være aktører i deres eget liv også om natten.
I Skærehaven er alle borgere mobile. De har alle, i større eller mindre grad, behov for støtte og vejledning til personlig pleje. Alle borgere er afhængige af, at den dagligdag som er tilrettelagt for – og med dem, bliver overholdt. Der kan forekomme udadrettet adfærd, der arbejdes med forebyggelse af denne adfærd.
Vi arbejder med teamorienteret struktur.
Vi arbejder med borgerne ud fra værdierne: - Vi tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og støtter udviklingen derfra.
- Borgeren er aktør i eget liv.
- Borgeren har krav på udvikling, med- og selvbestemmelse
- Borgerens individuelle plan er styringsredskab i hverdagen for borgeren, men, også for medarbejderne.
Ansøgningsfrist d.15. marts 2026.
Du kan kontakte Jeanette Nørregaard på tlf. 2942 8576 for yderligere information.
Samtaler afholdes løbende