Skab måltidsglæde tæt på beboerne – Bliv vores nye ernæringsassistent!

fuldtid
Skab måltidsglæde tæt på beboerne – Bliv vores nye ernæringsassistent!
  • Tandsbjerg Plejecenter
  • Tandsbjerg 10, 6400 Sønderborg
Skab måltidsglæde tæt på beboerne – Bliv vores nye ernæringsassistent!

Tandsbjerg er et plejecenter, hvor maden tilberedes tæt på beboerne, og hvor du som ernæringsassistent får en central rolle i at skabe gode måltidsoplevelser. Hos os er det vigtigt, at maden ikke blot mætter, men også bidrager til livskvalitet og glæde i hverdagen. Vi har fokus på borgeroplevet kvalitet, og vi lægger vægt på, at både beboere og medarbejdere har medindflydelse på måltiderne.

Hvorfor skal du søge en stilling hos os?
Tæt samarbejde i et lille team:
Du bliver en del af et lille team på tre, hvor vi arbejder tæt sammen, støtter hinanden og trækker på hinandens styrker. Det giver et trygt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og bliver hørt.

Fokus på faglighed og udvikling:
Vi prioriterer høj faglighed og er nysgerrige på nye metoder og udvikling inden for ernæring og måltider. Du får mulighed for at bringe din viden i spil og udvikle dig sammen med kolleger, der brænder for faget.

Indflydelse og medansvar:
I vores team har du stor indflydelse på både planlægning og udførelse af arbejdet. Vi værdsætter initiativ og idéer, og du får mulighed for at præge hverdagen og måltiderne.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter nærmere aftale.
Din arbejdstid ligger på hverdage fra kl. 7.00 til 14.30. Der er ingen weekendarbejde. Ved deltagelse i kurser og arrangementer kan der forekomme ændringer i arbejdstiden, men dette aftales altid i teamet.
Tiltrædelse er den 1. maj 2026.

Vi søger dig, der
  • Uddannet ernæringsassistent eller tilsvarende relevant baggrund.
  • Erfaring med madlavning til større grupper, gerne inden for pleje- eller institutionsområdet.
  • Forståelse for diæter og særlige kostbehov hos ældre.
  • Kendskab til god hygiejne og egenkontrol.
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen i et lille team.

Løn og ansættelsesforhold
Løn-og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Ernæringsforbundet og KL.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daglig leder May-Britt Farag på tlf. 27906782.
Ansøgningsfrist fredag den 20.03.2026.
Samtaler forventes afholdt den 24.03.2026

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind