Site Manager søges til ny kunde i Københavns Sydhavn

fuldtid
Site Manager søges til ny kunde i Københavns Sydhavn
  • Serwiz
  • Sluseholmen ., 2300 København
Har du erfaring med Facility Management og forstår vigtigheden af en velfungerende hverdag i et dynamisk miljø?

Hos SERWIZ søger vi en struktureret Site Manager, som vil få det overordnede ansvar for vores FM-leverancer hos ny kunde i Københavns Sydhavn. Du vil i stillingen her være kundens ”go-to person” og sammen med den øvrige ledelse af vores FM-leverancer, sikre at vi på bedste vis lever op til vores aftale, indgår i dialogen med kunden og ikke mindst giver husets kunder og brugere en unik oplevelse.

Udover at være ansvarlig for FM-leverancerne indgår der i rollen at varetage receptionen, sammen med en receptionist kollega.

Din profil
Vi leder efter dig der har erfaring fra lignende stillinger, og som mestrer at skabe positive relationer til kunden, brugere, samarbejdspartnere og ikke mindst vores medarbejdere. Du formår at lytte og afdække kundens ønsker, kan videreudvikle og prioritere i ønskerne og herefter sikre eksekvering i tæt samarbejde med kunden og dine leder-kollegaer. Du er relations skabende af natur og du formår at kommunikere dig godt på dansk og engelsk, både på skrift og i tale. I din tankegang er du altid et skridt foran andre, og du sætter kunden i centrum så vi sikrer god tilfredshed i samarbejdet.

Som person er du struktureret, har overblikket, er imødekommende og nem at omgås. Du har højt til loftet og møder alle med et smil. Møder man dig i travle perioder fremstår du professionelt og fattet, og du tager ansvar for at alle arbejdsopgaver løses – enten af dig eller af andre SERWIZ-kollegaer på lokationen.

Herudover ser vi gerne at du:

  • Udviser en proaktiv tilgang i at skabe et sikkert arbejdsmiljø
  • Har gode administrative kompetencer og it-færdigheder, og har godt kendskab til Microsoft 365.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en stærk dansk virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Her kan du udvikle dig både fagligt og personligt. Til rollen tilbydes du løn, som modsvarer stillingens krav og kompetencer, pension, sundhedspakke og ikke mindst adgang til markedets bedste kantine.

Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi er 2400 medarbejdere, har kunder i hele Danmark og tæt på DKK 1 mia. i årlig omsætning.

Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt. Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det når vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, problemer og succeser. Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. 

Ansøgning
Er du vores nye Site Manager? Søg jobbet via knappen "Søg stillingen", og upload ansøgning og CV.

Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger og vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen såfremt vi finder rette kandidat inden ansøgningsfristen.

Log ind