Hos SISSEL EDELBO har vi høje ambitioner, og vi er en proaktiv virksomhed med fokus på ansvarlighed og design. Vi har et mål om at være de bedste. Vi søger derfor en erfaren og idérig kollega med en fuld værktøjskasse indenfor e-mail markedsføring som samtidigt er struktureret og ambitiøs, til en nyoprettet stilling til vores lille marketingteam.
Vi søger en kollega, med minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling, der har lyst til at bidrage og videreudvikle på vores succes. Din rolle i vores marketingteam vil være at koordinere, eksekvere og videreudvikle vores nyhedsbreve til vores b2b og b2c kunder. Du vil være ansvarlig for planlægning og koordinering af nyhedsbreve herunder velkomstmails og auto flows, tekstforfatning, segmentering, opsætning og at analysere på konverteringer, click og åbningsrates osv.
Det vigtigste for os, for at du lykkes er, at du er ansvarsbevidst, struktureret og altid overholder de aftalte deadlines. Vi søger en kollega, som er interesseret i performance, data og tal – og som med største naturlighed får videreformidlet de gode historier via vores e-mail kampagner. Du får en vigtig rolle i vores marketingteam, og kommer til at samarbejde med vores salgsafdeling og ledelsen mhp. at skabe værdifulde indsigter, eksekvere og supportere på vores digitale markedsføringsstrategi.
Dine primære arbejdsopgaver:
Udarbejdelse og eksekvering af nyhedsbreve i DRIP med fokus på både storytelling og salg
Udvikling af e-mail grafik med fokus på æstetik, brandfortælling og konvertering
Tekstforfatning, emnelinjer og layouts på både dansk og engelsk
Opsætning og optimering af automatiserede flows (welcome, abandoned cart, post-purchase m.fl.)
Segmentering og personalisering baseret på kundedata og adfærd
Analyse af performance samt løbende optimering (A/B tests, KPI’er og indsigter)
Planlægning og eksekvering af kampagner i tæt samarbejde med marketing- og salgsteamet
Bidrag til strategi, kampagneplanlægning og vækst af e-mail kanalen
Sikre samspil mellem e-mail marketing og webshop (Shopify eller lignende platforme)
Om dig:
Du har erfaring med e-mail marketing og e-commerce
Du arbejder struktureret og selvstændigt og evner både at igangsætte og færdiggøre opgaver
Du har stærke skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk
Du har et æstetisk øje og en god forståelse for trends inden for mode og livsstil
Du har en solid forretningsforståelse og motiveres af at skabe resultater
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra mode- eller livsstilsbranchen og grafisk arbejde
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din motiverede ansøgning til job@sissel-edelbo.com.
Vi har kontor i Aalborg og afholder samtaler i uge 18. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.