Simulationsmedarbejder til teknisk og praktisk understøttelse af simulation, NIDO Uddannelse – Regionshospitalet Gødstrup

fuldtid
Simulationsmedarbejder til teknisk og praktisk understøttelse af simulation, NIDO Uddannelse – Regionshospitalet Gødstrup
  • Region Midtjylland
  • Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Vil du være med til at sikre de praktiske og tekniske rammer for simulation og færdighedstræning på Regionshospitalet Gødstrup? 

Vi søger en simulationsmedarbejder til en 37 timers stilling i NIDO Uddannelse med daglig funktion i NIDO Simulation. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at understøtte simulation og færdighedstræning for hospitalets medarbejdere, elever og studerende. 

NIDO Simulation er en del af NIDO Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup. I NIDO Uddannelse arbejder vi med at styrke læring og kompetenceudvikling på tværs af hospitalet i tæt samarbejde med de kliniske miljøer. Vi understøtter uddannelse for både elever, studerende og erfarne medarbejdere og bidrager til at udvikle stærke læringsmiljøer, hvor faglighed, samarbejde og refleksion er i fokus. 

I NIDO Simulation omsætter vi dette til praksis gennem simulation og færdighedstræning, hvor vi skaber trygge rammer for læring og udvikling tæt på den kliniske hverdag. I NIDO Simulation er vi et tværfagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om at få hverdagen til at fungere – både i planlægningen og i afviklingen af simulations- og træningsaktiviteter. 

Hos os er der kort fra idé til handling, og vi tager fælles ansvar for, at opgaverne bliver løst, og at udstyr, lokaler og forløb er klar, når de skal bruges. 

Vi har en uformel omgangstone og hjælper hinanden på tværs af funktioner i både NIDO Simulation og NIDO Uddannelse. Samtidig har vi fokus på kvalitet og detaljen i det, vi leverer – fordi gode rammer er en forudsætning for god læring. 

Som en del af NIDO Uddannelse bliver du en del af et visionært uddannelsesteam, hvor vi arbejder med læring og kompetenceudvikling på tværs af hele Regionshospitalet Gødstrup i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. 

Vi tilbyder: 

  • En spændende stilling i et innovativt og kliniknært læringsmiljø.
  • Mulighed for at arbejde med moderne simulationsudstyr og teknologi 
  • Et stærkt fagligt fællesskab i NIDO Uddannelse, hvor vi deler viden og udvikler os sammen 
  • En arbejdsplads med fokus på læring, samarbejde og løbende udvikling af både opgaver og kompetencer 
  • Gode muligheder for oplæring og faglig udvikling 

Om dig

Du kan have en sundhedsfaglig, teknisk eller anden relevant baggrund – og erfaring med simulation er en fordel, men ikke et krav. 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Arbejder struktureret med forberedelse og opfølgning, så de praktiske rammer fungerer i hverdagen
  • Bevarer overblik, når der er flere aktiviteter i gang samtidig 
  • Bidrager til et godt samarbejde med undervisere, klinikere og øvrige samarbejdspartnere 
  • Tager ansvar for, at opgaver bliver løst, og at kvaliteten er i orden 
  • Håndterer ændringer og uforudsete situationer i en hverdag, hvor planer kan justeres 

Som simulationsmedarbejder har du en central rolle i at sikre, at de praktiske og tekniske rammer for simulation og færdighedstræning fungerer i hverdagen. 

Du har ansvar for at: 

  • Klargøre simulationsrum, fantomer og udstyr til trænings- og undervisningsaktiviteter 
  • Opsætte og betjene teknisk udstyr, herunder AV-udstyr og støtte med anvendelse VR-briller
  • Sikre, at lokaler, udstyr og materialer er klar til brug og fungerer optimalt 
  • Understøtte undervisere og facilitatorer før, under og efter simulationsaktiviteter 
  • Medvirke til vedligeholdelse og udvikling af simulationsudstyr og færdighedsstationer 
  • Bidrage til planlægning og praktisk afvikling af kurser og træningsforløb 
  • Samarbejde med kolleger i NIDO Simulation og NIDO Uddannelse samt øvrige samarbejdspartnere om at skabe gode rammer for aktiviteter 

Vi tilrettelægger et introduktionsforløb, hvor du bliver introduceret til opgaver, udstyr og arbejdsgange i NIDO Simulation. 

Du vil få en grundig oplæring i brugen af simulationsudstyr og tekniske løsninger og blive introduceret til de praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af simulationsaktiviteter. 

I din første tid vil du arbejde tæt sammen med simulationskoordinatoren og øvrige kolleger, så du gradvist bliver fortrolig med opgaverne og rollen.

I NIDO Uddannelse er læring og udvikling en del af vores DNA. Vi arbejder målrettet for at styrke kompetenceudviklingen på tværs af Regionshospitalet Gødstrup og for at skabe rammer, hvor medarbejdere kontinuerligt udvikler deres faglighed i tæt samspil med den kliniske praksis. 

Vores ambition er at bidrage til et hospital, hvor læring, samarbejde og refleksion understøtter høj kvalitet i patientbehandlingen og styrker patientsikkerheden. 

Simulation er en central del af denne indsats og giver mulighed for at træne komplekse situationer i trygge rammer med fokus på både færdigheder, samarbejde og kultur. 

Regionshospitalet Gødstrup arbejder samtidig med en fælles ambition om at skabe sammenhængende patientforløb og være en arbejdsplads, hvor udvikling, samarbejde og bæredygtighed er i centrum. 

Som en del af NIDO Uddannelse bliver du en del af et fællesskab, hvor vi sammen arbejder for at udvikle mennesker, faglighed og fremtid. 

Praktiske oplysninger  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

  • Simulationskoordinator Henrik Nielsen, tlf. 21314944 
  • Uddannelseschef Vibeke Røn Noer, tlf. 23615322 

Du kan få yderligere information om stillingen i stillings- og funktionsbeskrivelsen her og Regionshospitalet Gødstrup på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk

Søg jobbet via regionens rekrutteringssystem og vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Ansøgningsfrist: 15. april 2026 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18

Ansættelse fra 1. juni eller efter nærmere aftale.  Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind