Shipping & Stevedore Disponent søges
– få en central rolle i driften hos Kloster A/S
Bliv en del af en ejerledet virksomhed i vækst, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor samarbejde, ansvar og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
Hos Kloster A/S bliver du en del af en organisation med ca. 250 medarbejdere, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af funktioner for at skabe værdi for både kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Vi har et stærkt fællesskab, højt tempo og et uformelt arbejdsmiljø med plads til både humor og faglighed.
Vi søger en Shipping- og Stevedore makker / Disponent til vores havnekran- og stevedoreafdeling i Løsning.
Om jobbet
Du får en central rolle i den daglige drift og disponering af kran- og stevedoreopgaver, hvor du arbejder tæt sammen med maskinførere, kunder og samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
Daglig disponering og optimering af kran- og stevedoreopgaver
Økonomisk opfølgning på opgaver samt dialog med kunder og maskinførere
Fakturering og godkendelse af leverandørfakturaer
Kontakt til værksteder ved nedbrud og service
Aftale- og prisforhandlinger med mindre kunder
Bidrag til udvikling af kundesegmentet
Medvirken i ansættelser og opsigelser af maskinførere
Ferieafløsning for øvrige disponenter i afdelingen
Ad hoc-opgaver i en dynamisk hverdag
Om dig
Du trives i en hverdag med ansvar, tempo og mange kontaktflader, og du motiveres af at skabe struktur og gode løsninger i driften.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som disponent, speditør eller fra transport-, shipping- eller entreprenørbranchen
Arbejder struktureret og har godt overblik
Er beslutningsdygtig og handlekraftig
Kommunikerer tydeligt og samarbejder naturligt med både kolleger og kunder
Har forståelse for økonomi, drift og faktureringsprocesser
Har flair for IT-systemer og arbejder gerne datadrevet
Trives i en uformel kultur med humor og højt engagement
Vi tilbyder
Hos Kloster A/S får du:
En spændende stilling i en sund og ambitiøs virksomhed i vækst
Stor indflydelse på din egen hverdag og opgaver
Engagerede kolleger og et stærkt samarbejdsmiljø
En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, ansvar og udvikling
Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsforsikring
Hos os er mindset’et enkelt:
Vi gør det, vi siger — og holder det, vi lover.
Kan du se dig selv hos os? Det håber vi!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Peter Terp 41710198
Ansøgning og CV sendes til: hr@klosteras.dk
Vi behandler ansøgninger løbende — så send din allerede i dag.