Vi søger på vegne af en veletableret virksomhed inden for velfærdsteknologi en servicetekniker til Viborg og Randers området.
Trives du med frihed under ansvar, teknisk problemløsning og en hverdag tæt på kunderne? Motiveres du af at få systemer til at fungere stabilt – og af at gøre en reel forskel for brugerne?
Så kan dette job være noget for dig?
Dine arbejdsopgaver
Som servicetekniker får du ansvar for drift, service og installation af hostede personsikrings- og kaldesystemer hos kunder i plejesektoren – herunder plejehjem, bosteder, hjemmepleje og psykiatriske hospitaler.
Arbejdsdagen starter typisk fra din bopæl, hvor du i samarbejde med servicedesk planlægger dagens opgaver.
Dine primære opgaver vil være:
Fejlfinding og service på kaldesystemer
Konfiguration og idriftsættelse af systemer hos kunder
Deltagelse i konfigurationsteam ved projekter
Samarbejde med projektafdeling og eksterne elektrikere
Deltagelse i vagtordning (fra fredag til fredag) som en del af 24/7 service
Du får stor indflydelse på planlægningen af din hverdag og mulighed for fleksibilitet, når det er nødvendigt.
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet IT-supporter, datatekniker, elektronikfagtekniker, elektriker eller lignende
Har interesse for – og gerne erfaring med – IT, software og netværk
Arbejder selvstændigt og struktureret
Kommunikerer tydeligt og i øjenhøjde med både brugere og samarbejdspartnere
Har kørekort
Lyst til tilegne dig viden om software og netværk
Virksomheden tilbyder:
Fast fuldtidsstilling
Egen servicebil med reservedelslager
Grundig oplæring og adgang til specialister
En selvstændig rolle med stor frihed
Et stærkt teknisk bagland og sparring i hverdagen
En stilling hvor dit arbejde har direkte betydning for borgeres tryghed
Opstart: Hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.
Du kan kun søge stillingen elektronisk via ”Søg stilling”. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
32 25 74 76 / aarhus@thornvikar.com
Vi besvarer opkald mandag til fredag mellem kl. 08:00-16:00.
Uden for dette tidsrum er du velkommen til at sende SMS eller mail.
Om virksomheden
Virksomheden udvikler og leverer teknologiske løsninger til sundheds- og omsorgssektoren og er en del af en international koncern med mange brugere verden over.
Du bliver en del af Service & Support-afdelingen med ca. 20 kolleger. Her er samarbejde, faglig sparring og daglig videndeling en naturlig del af hverdagen – også selvom teknikerne ofte arbejder selvstændigt ude hos kunderne.