Serviceminded salgsassistent søges til tidsbegrænset stilling i vores Food afdeling i Aalborg Lufthavn
I Aalborg Lufthavn stræber vi efter at levere service og kundeoplevelser i verdensklasse. Lige nu søger vi en serviceminded medarbejder til vores Food afdeling, hvor størstedelen af vagterne vil foregå i vores Gastro Pub. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine arbejdsopgaver samtidigt med, at der er øje for den unikke og løsningsorienterede kundeoplevelse for vores gæster.
Jobbet
Som Sales & Service Assistent vil dit arbejde foregå midt i lufthavnen omgivet af en masse forventningsfulde rejsende. Du vil være det smilende ansigt, vores gæster møder, når de skal betjenes i vores salgsområder: DELI, &Coffee og Gastro Pub. Her er din fornemmeste opgave, at bidrage til gæstens helhedsoplevelse af lufthavnen gennem enestående kundeservice samt at sikre, at vores områder altid fremstår pæne, indbydende og fyldt op - klar til den næste gæst.
I løbet af din vagt i Gastro Pub vil du blandt andet:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer i gennemsnit pr. uge, men med mulighed for at ønske ned til 30 timer i gennemsnit pr. uge. Arbejdstiderne er på forskellige tider af døgnet alle årets dage og er for nuværende placeret i tidsrummet kl. 10.00 til kl. 22.30. Du skal dog være forberedt på at vagter i vintermånederne kan blive placeret med start fra kl. 03.00. Du vil kende dit rul 12 uger i forvejen. I Aalborg Lufthavn er vi på pletten, når der er flytrafik og dermed gæster i lufthavnen.
Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2026 og er tidsbegrænset til den 31. maj. 2027.
Din profil
Du sætter en ære i at arbejde i lufthavnsmiljøet, hvor kundeoplevelsen er nøgleordet.
Måske har du allerede erfaring fra en lignende stilling, men du kan også stå et sted i livet, hvor du har lyst til at skifte spor og synes, at dette job lyder præcis som noget for dig.
Som person er du smilende og energisk. Du tænker løsningsorienteret, når store som små opgaver skal løses i dagligdagen. Det er naturligt for dig at tage ansvar for butikken/restaurenten, så alt bliver ordnet, som det skal.
Det er vigtigt, at du har samme arbejdsglæde uanset om det er hverdag, weekend, tidlig morgen eller aften. Du kan se en fordel i, at disse arbejdstider samtidigt betyder, at du har fri på andre tidspunkter, hvilket kan give en god fleksibilitet i hverdagen.
Du skal kunne begå dig mundtligt på både dansk og engelsk samt have forståelse for de nordiske sprog.
Der kræves en ren straffeattest uden anmærkninger.
Du tilbydes
Du kan se frem til en spændende og dynamisk arbejdsplads i et rejsemiljø, hvor vi alle har samme mål om at give gæsterne den bedste kundeoplevelse hele vejen igennem lufthavnen.
Medarbejderne i Aalborg Lufthavn arbejder sammen om at skabe en god oplevelse for vores gæster, hvor vi vil være kendt for en fleksibel og professionel adfærd. Der er en uformel tone, og der lægges stor vægt på gode interne relationer. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med et stærkt brand samt ordnede løn- og ansættelsesvilkår.
Du bliver ansat på Horesta overenskomst, og får selvfølgelig den nødvendige oplæring til arbejdsopgaverne.
Aalborg Lufthavn er certificeret som "Great Place to Work" og kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Du vil kunne læse mere om Aalborg Lufthavns værdier og DNA HER
Ansøgning
Du bedes sende din ansøgning snarest muligt, og senest den 6. april 2026. Vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du henvende dig til Koordinator Søren Larsen på Soren.Larsen@aal.dk.
Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.