I Borgerservice opslås en fast fuldtidsstilling i vores borgerbetjening til besættelse fra 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi søger en ny kollega, der brænder for god service, betjening af borgere og den personlige borgerkontakt.
Borgerservice er kommunens ansigt udadtil og borgerens indgang til det offentlige. Vi har en række myndighedsopgaver, som vi løser ud fra gældende lovgivning. Derudover får vi mange andre henvendelser fra borgerne, hvor vores opgave er at hjælpe dem bedst muligt. Vores mål er, med udgangspunkt i borgerens livssituation og digitale kompetencer, at give borgeren højt kvalificeret hjælp og vejledning samt at yde en venlig, effektiv og korrekt betjening til hver enkelt borger.
Om stillingen
Stillingens indhold er betjening og vejledning af borgere, der henvender sig personligt i Borgerservice. Din tid vil derfor i altovervejende grad blive brugt på den nære borgerkontakt i relation til:
En del af arbejdstiden bruges stående/gående, så det er vigtigt, at din fysik kan holde til dette. Vi har åbent 30 timer om ugen i Borgerservice på Badehusvej, ligesom vi yder borgerservice på 5 lokalbiblioteker 1 dag hver uge.
Vi forventer
Vi forventer først og fremmest, at du er smilende, venlig og imødekommende og kan levere en rigtig god borgerservice. Vi ønsker, at alle borgere får en god oplevelse uanset deres ærinde. Det kræver blandt andet, at du:
Din faglige baggrund kan være for eksempel være en kommunal kontoruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration. Det er en klar fordel, at du gennem nuværende eller tidligere beskæftigelse har erfaring med kunde- eller borgerbetjening.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor dagene aldrig er ens. Du vil få gode kollegaer med humor og et højt fagligt niveau. I Borgerservice er vi cirka 45 ansatte i alt, hvor teamet, der står for borgerbetjeningen, udgør 16 personer. Vi udfører vores arbejde ud fra 4 værdier: professionalisme, ordentlighed, ansvarlighed og loyalitet.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra 8.00 til 15.00, dog torsdag til kl. 17.00. Der er flextid i Borgerservice.
Cirka hver anden uge vil du dog også have vagt på et af vores lokalbiblioteker (Hals, Vodskov, Storvorde, Nibe eller Svenstrup). Her har vi åbent til kl. 17.30 om mandagen og torsdagen. Du skal derfor forvente, at din arbejdstid på disse dage kan variere, og at arbejdet til tider vil foregå fra forskellige lokaliteter.
Lønnen fastsættes i henhold gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. marts 2026, og samtaler forventes afholdt den 6. marts 2026.
Relevant dokumentation, CV mm. bedes vedlagt ansøgningen. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal du afgive en offentlig straffeattest.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Vicekontorchef Kim Jensen på 9931 1804 (træffes ikke i uge 8) eller tillidsrepræsentant Susanne Thorsø på 9931 1808.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.