Servicemedarbejder til uddannelsescentret i Møgelkær (37 timer ugentligt)

fuldtid
Servicemedarbejder til uddannelsescentret i Møgelkær (37 timer ugentligt)
  • Møgelkær Fængsel
  • Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde
Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest, kontoret for Uddannelse og kompetenceudvikling søger en servicemedarbejder (pedel), gerne med en håndværksmæssig uddannelse, der vil indgå i den daglige drift af Uddannelsescentret i Møgelkær.

Stillingen er til besættelses den 1. juni 2026.

Uddannelsescentret rummer bl.a. de uniformerede uddannelser, der vil derfor være meget aktivitet på skolen og afledte driftsopgaver.

Der er tale om en alsidig stilling, hvor du skal have overblik og i et samarbejde med en servicemedarbejderkollega skal få hverdagen på uddannelsescentret til at køre rent driftsmæssigt.

Vi forventer at:

  • Du kan tale, læse og forstå dansk.
  • Du har et godt overblik, er god til at organisere og arbejde struktureret.
  • Du er robust og selvkørende.
  • Du er servicemindet og kan lide at have mange bolde i luften.
  • Du har økonomisk sans.
  • Det er et krav at du har B-kørekort.
  • Du har erfaring med brug af pc.
  • Du har humor.
Vi forventer endvidere, at du besidder gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser, og at du er klar på forandringer.

Vi søger en engageret person med håndværksmæssig baggrund. De væsentligste opgaver består i:

  • Fleksibilitet i forhold til at få løst dagens opgaver.
  • Tilsyn med bygningsmassen.
  • Mindre reparationer på bygningerne.
  • Indkøb for skolen.
  • Håndtering af skolemøbler.
  • Klargøring af klasselokaler.
  • Klargøring af kollegiet.
  • Daglig rundering af såvel skole som kollegie ift. fejl og mangler.
  • Bestilling af håndværkere.
  • Praktisk hjælp til håndværkere, når de er engageret til opgaver på uddannelsescentret.
  • Håndtering af fysisk varemodtagelse og udpakning.
  • Vedligehold og opfyldning af forbrugsartikler på kollegiet.
Du vil i det daglige skulle samarbejde med mange forskellige dygtige kollegaer. Du vil til en start referere til fg. personaleleder, som er fysisk placeret i Birkerød.

Om Uddannelsescentret:

Uddannelsescentret i Møgelkær hører under kontoret for Uddannelse og Kompetenceudvikling, som er organisatorisk forankret under Kredskontor Vest i Århus. Vi er pt. i alt ca. 80 medarbejdere fra forskellige faggrupper organiseret i 3 søjler – rekruttering & tilknytning, skolerne Øst og Vest samt kompetenceudvikling.

Uddannelsescentret er bl.a. ansvarlig for de uniformerede uddannelser til fængselsbetjent, værkmester, transportbetjent og sikkerhedsbetjent. Uddannelsescentret rummer udover undervisningsfaciliteter også elevkollegie.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale mellem Finansministeriet, Dansk Metal, Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet i Danmark, 3F, Serviceforbundet, samt Teknisk Landsforbund for Håndværkere og teknikere og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Eller efter den overenskomst som er relevant for den uddannelsesmæssig baggrund.

Ansættelsesområdet er Kredskontoret i Vest, Kontoret for Uddannelse og Kompetenceudvikling med tjenestested på Uddannelsescentret i Møgelkær v/Horsens, Møgelkærvej 18B, 7130 Juelsminde. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026, arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.

Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV skal være modtaget senest 10. april 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Louise Schneevoigt Larsen, fg. personaleleder, tlf. 7255 3972, Louise.Larsen1@dkf.dk

Log ind