Servicemedarbejder til lager i Nordborg

deltid
Servicemedarbejder til lager i Nordborg
  • Serwiz
  • 1 1, 6430 Sønderborg Kommune
Servicemedarbejder søges til kunde i Nordborg

Er du engageret, positiv og vil du være med til at gøre en forskel, så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger en erfaren servicemedarbejder til opgaver hos en kunde i Nordborg, til en stilling på 35 timer om ugen. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 12.30, mandag til fredag.

Du vil som servicemedarbejder primært komme til at arbejde på vores lager og vaskeri, hvor arbejdsopgaverne blandt andet omfatter at holde styr på lager og vaskeri. Herunder levering af varer og vasketøj på matriklen, samt plukning og bestille varer. I travle perioder vil der også forekomme rengøringsopgaver. Vi ser gerne, at du har erfaring med kørsel af varebil med lift og tidsstyring.

Din profil

Vi lægger vægt på høj faglighed og ser gerne, at du har erfaring med lagerstyring samt klargøring og levering af varer, gerne fra en lignende stilling. Vi forestiller os at du er mødestabil, struktureret, arbejder selvstændigt og trives med mange bolde i luften. Du skal være kvalitetsbevidst, tage ansvar for dine arbejdsopgaver, være fleksibel og omstillingsparat. Det betyder meget for os at du er smilende og servicemindet med et stort S. Vigtigst herudover er at du skal kunne tale, læse og forstå dansk og engelsk på et rimeligt niveau, så du bl.a. er i stand til at kunne føre en dialog med dine kollega.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed, som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår efter Serviceoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning.

Om SERWIZ

SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere og kunder i hele Danmark.

Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden. Det er SERWIZ’ mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.

Ansøgning

Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Log ind