Har du hænderne skruet rigtigt på, trives du i et aktivt hus og motiveres du af at levere god service til både kollegaer og lejere? Så kan du blive vores nye servicemedarbejder i DM’s hus på Frederiksberg. Hos os får du en hverdag med variation, ansvar og gode kollegaer, hvor du er med til at sikre, at huset fungerer – hver dag.
Din nye arbejdsplads og nye team
DM er en fagforening for akademikere, og vi søger dig, der ønsker at arbejde med service på flere niveauer. Du bliver en central del af Facility-teamet, hvor du sammen med en kollega varetager den daglige drift, vedligehold og service i huset. Vi arbejder med tillid, samarbejde og humor – og vi hjælper hinanden, når tempoet er højt. Som en del af Facility-teamet får du 12 engagerede kollegaer, der alle bidrager til en effektiv drift.
Dine opgaver spænder bredt, og vil blandt andet bestå af:
Teknik og vedligehold
Logistik og koordinering
Leverandørkontakt og administration
Er det dig, vi leder efter?
For os er det vigtigste ikke din uddannelse – men din tilgang til arbejdet. Vi ser gerne, at du evner nedenstående faglige og personlige kompetencer:
Som teamchef Keld siger:
“For os handler det om dig som person. Hvis du møder arbejdsdagen med ansvar, godt humør og en naturlig sans for humor, så er du måske den kollega, vi søger.”
DM tilbyder: Faglig udvikling, gode personaleforhold og skønne kollegaer
Du får en grundig introduktion til huset, systemerne og dine opgaver. Derudover tilbyder vi:
Arbejdstid og vilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat hurtigst muligt. Din arbejdstid er mandag–torsdag kl. 07:30–15:00 og fredag kl. 07:30–14:30, med fleksibilitet ved behov.
Du ansættes i Facility services med reference til teamchef for Facility services, Keld Granhøj.
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold efter intern HK-overenskomst.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef for Facility services, Keld Granhøj, på telefon 60 80 10 90 eller på mail: kgr@dm.dk.
Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte HK-tillidsrepræsentant, Sidse Rølle Jakobsen, på telefon 38 15 66 52 eller på mail: srj@dm.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning (max en side) med CV til os på linket nedenfor senest den 15. marts 2026. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt – og senest den 1. maj 2026. Du meget gerne skrive, hvornår du kan tiltræde.
1. samtale forventes afholdt i uge 12 og 2. samtale i uge 13.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
Om DM
DM er en fagforening, der sammen med mere end 80.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer sker i fællesskab.