Servicemedarbejder til Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Nord (ca. 20-25 timer ugentligt)

deltid
Servicemedarbejder til Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Nord (ca. 20-25 timer ugentligt)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger dig, som har et godt gåpåmod, trives med variation i opgaverne, er flexibel og kan hjælpe vores konsulentteam med alt det praktiske i en travl hverdag.

Hos Børne og Ungdomsforvaltningen Område Nord får du et job, hvor du


  • står for mødeforplejning og efterfølgende oprydning
  • sørger for, at vores køkkener ser pæne og indbydende ud
  • er fleksibel i forhold til mødetid
  • kan hjælpe et stærkt team, der arbejder målrettet og løber stærkt
Hvem er vi?
Område Nord er et nyt område, der består af en sammenlægning af Område Nørrebro-Bispebjerg og Område Brønshøj-Vanløse.

Vi er en stor organisation med ca 230 medarbejdere, som supporterer områdets folkeskoler med tilhørende KKFO’er og daginstitutioner. Områdesupporten består af sundhedsplejersker, konsulenter, psykologer, talehørekonsulenter, fysio- og ergoterapeuter, sprogvejledere samt støtte- og kompetencepædagoger.

Vi er i fuld gang med at etablere en ny fælles mødestruktur og format, og vi har brug for dig til at hjælpe os med alt det praktiske.

Du vil blive en del af konsulentteamet. Dine mødetider vil følge ledelsens kalender, og mødested vil følge Område Nords ledelsesmøder, som kan være i Områdeforvaltningen på Vibevej på Nørrebro eller på en af områdets skoler eller i eksterne mødelokaler, der alle ligger hhv. på Nørrebro, i Bispebjerg, i Brønshøj eller i Vanløse.

Vi leder efter dig, der

  • er mødestabil
  • har mod på forskellige praktiske opgaver
  • er flexibel i forhold til mødested i forbindelse med møder i området
  • kan møde kl. 7:30 på udvalgte dage, hovedsageligt tirsdage, og slutte arbejdsdagen senere andre dage
  • vil kunne udføre mindre opgaver som handyman
  • har positiv tilgang til opgaverne og er omstillingsparat
Det praktiske
Stillingen er på ca 20-25 timer ugentligt og med ansættelse den 1. maj 2026. Arbejdstiden vil variere afhængig af mødernes varighed. Du vil nogle dage skulle starte din arbejdsdag på forskellige lokationer i området.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Bergerman på 51 73 27 98.

Søg via linket senest tirsdag den 31. marts 2026

Log ind