Har du lyst til et alsidigt og selvstændigt job i en bilforretning?
Så er du måske vores nye servicemedarbejder, der skal være med til at sikre en høj service og en god oplevelse for vores kunder – hver dag!
Hos GLAD Kalundborg bliver du en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen for at levere den bedste service fra vores reservedelslager. Her er fart på, men altid med godt humør og plads til samarbejde.
Dine primære arbejdsopgaver:
Assistere reservedelsteamet med diverse ad hoc-opgaver
Modtagelse og registrering af reservedele
Lægge reservedele på lager
Plukning af reservedele
Udlevering og afsendelse af reservedele
Oprydning i vareindlevering
Diverse ærinder i byen
Det er en praktisk rolle med varierende opgaver i en uformel og positiv atmosfære, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne i fællesskab.
Personprofil:
Vi forventer, at du:
Trives med praktiske opgaver og en hverdag med tempo og variation
Er stabil, udadvendt og ansvarsbevidst
Har erfaring med lager og logistik - eller lyst til at lære det
Har en god ordenssans og fokus på kvalitet – og møder opgaverne med en serviceminded tilgang
Befinder dig godt i rollen som bindeled mellem kolleger og leverandører
Er imødekommende, lærenem og positiv med gåpåmod og godt humør
Har kørekort (B) – og det er et plus, hvis du har truckcertifikat
Vi tilbyder:
En spændende og alsidig hverdag i en moderne bilforretning med høj faglighed
Et stærkt og uformelt team, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen
Løn efter kvalifikationer, pensionsordning efter overenskomst og sundhedsforsikring
En deltidsstilling på 25 timer som udgangspunkt - møde start kl. 7.30 alle hverdage
Som medarbejder hos os bliver du en del af et stærkt og engageret fællesskab med dygtige kolleger.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og deler et sæt fælles værdier, som præger vores hverdag:
Ordentlighed – vi gør os umage og tager ansvar for både kunder og samarbejdspartnere
Dedikation – vi brænder for det, vi laver, og sætter en ære i at levere kvalitet
Nytænkning – vi er åbne for forandring og nysgerrige på bedre løsninger
Alt sammen med gensidig respekt, en god portion humor og et glimt i øjet – det skal være rart at gå på arbejde.
Ansøgning:
Har du lyst til at blive en del af teamet hos Glad Kalundborg?
Så send din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag via formularen på glad.dk/job.
Ansøg med det samme for vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse snarest. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Bo Sørensen på tlf. 50 60 57 23.
Læs mere om os og find jobannoncen for denne stilling på glad.dk/job
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bilcentret Peer Glad A/S | Slagelsevej 88 | 4400 Kalundborg
Tlf. 59511064 | glad.dk | glad@glad.dk
---
Bilcentret Peer Glad A/S består af ca. 40 passionerede kolleger, der alle arbejder med en stærk vision og et stærkt værdisæt i et topmoderne bilhus. Vi er autoriseret forhandler af Peugeot, Citroën, Opel, Subaru og Ifor Williams erhvervs- og hestetrailere samt aut. serviceværksted for Jaguar / Land Rover.