Serviceassistenter

fuldtid
Serviceassistenter
  • FLC Tunnel Group North I/S
  • Færgevej 40, 4970 Rødby

Serviceassistenter søges til FLC’s Facility-afdeling – en dynamisk arbejdsplads

Femern Link Contractors (FLC) er et konsortium bestående af ni partnere, der arbejder sammen om at bygge Femern Bælt-forbindelsen – Nordeuropas største byggeprojekt.
Vi søger servicemindede og strukturerede serviceassistent til vores Facility-afdeling, som skal være med til at sikre, at der er orden på vores travle og livlige arbejdsplads.

Om os

FLC’s Facility-afdeling understøtter alle projektets afdelinger og varetager opgaver som rengøring, kaffeudbringning, havearbejde samt reparation og vedligeholdelse af bygninger og udstyr. Vi samarbejder også tæt med vores accommodation-team, som sørger for boliger til medarbejderne.

Afdelingen består af fastansatte og elever– herunder serviceassistenter, ejendomsserviceteknikere, VVS’ere, tømrere og kontor assistenter.

Dine arbejdsopgaver

Som serviceassistent vil du få en bred vifte af opgaver, der både består af faste rutiner og ad hoc-opgaver.

Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • Daglig vedligeholdelse og service af kaffemaskiner.

  • Levering og genopfyldning af dagligvare.

  • Levering af frugt og dagligvarer.

  • Klargøring af mødelokaler og hjælp under møder, herunder forplejning.

  • Lettere rengøringsopgaver.

  • Registrering og inspektion af hængelåse.

  • Inspektion af branddøre.

  • Brand- og sikkerhedstjek af omklædningsrum og kontorbygninger.

  • Opfølgning på FLC-politik og husregler.

  • Oprydning af udendørsområder, herunder opsamling af affald og tømning af askebægre.

  • Assistere i kantinerne.

  • Hjælp til samling af møbler.

  • Sidste øjebliks-assistance ved arrangementer samt hjælp til andre afdelinger.

  • Ad hoc-opgaver efter behov

Vores forventninger til dig

Vi søger personer, der trives med alsidige arbejdsopgaver og daglige udfordringer. Du har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Du har det fint med rutiner, men er samtidig fleksibel og omstillingsparat, når situationen kræver det. I perioder kan der være ekstra travlt, og her skal du være klar til at løbe lidt stærkere.

Vi lægger stor vægt på, at du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø – gerne med humor og et smil på læben.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som serviceassistent er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for oplæring

  • Gyldigt kørekort til bil

  • Proaktiv og løsningsorienteret tilgang

  • Behersker engelsk på brugerniveau (skriftligt ikke et krav, men en fordel)

  • Fleksibel og en udpræget teamplayer

  • Erfaring med servicearbejde eller andet facility-arbejde er en fordel, men ikke et krav

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af en international arbejdsplads med et stærkt fællesskab og spændende udfordringer. Hos os er der plads til både faglig udvikling og gode grin i hverdagen.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er gennemsnitlig på 32 timer om ugen. Du vil indgå i et toholdsskift med dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver anden weekend.

  • Dagvagt: 03.45–12.15

  • Aftenvagt: 11.45–20.15

Pause på 30 min. er egenbetaling.

Løn efter gældende overenskomst

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi afholder løbende samtaler og opslaget bliver fjernet når alle stillinger er besatte.

Log ind