Serviceafsnittet SUH Køge Sygehus, søger ufaglærte serviceassistenter til weekender

deltid
Serviceafsnittet SUH Køge Sygehus, søger ufaglærte serviceassistenter til weekender
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Har du lyst til at arbejde i weekender og vil du gerne tjene ”lommepenge” ved siden af studiet om aftenen?

Ønsker du, at få lov til at snuse til arbejdslivet på et sygehus? Så har du nu muligheden, på sengeafsnit!

Serviceafsnittet dækker sygehuset døgnet og året rundt. Serviceafsnittet varetager opgaver indenfor bl.a. rengøring af både patientnære og ikke patientnære områder, patienttransport og forplejning til patienterne. Nogle opgaver er synlige for patienter og pårørende, andre kun for plejen

Serviceafsnittet er et travlt afsnit, hvor der er fokus på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt mellem samarbejdspartnere. Som medarbejder hos os, er du med til at skabe gode patientforløb.

Du ansættes i en servicegruppe, som er tilknyttet faste afdelinger. Servicegrupperne er delvist selvstyrende og håndterer selv den daglige planlægning af arbejdet ud fra ledelsens retningslinjer.


Arbejdsopgaver

  • Rengøring og soignering af sengeafdelinger, offentlige toiletter mv. inkl. Isolationsrengøring
  • Forplejning: Opvarmning, anretning, afbakning og opvask efter patienterne har spist
  • Patienttransport og forflytninger
  • Ad Hoc


Kan du opfylde kravene?

  • Du 18 år eller derover
  • Du snakker, skriver, læser og forstår dansk
  • Du vil arbejde hver 2. weekend
  • Du kan arbejde i tidsrummet 14.00 til 20.00 i weekender
  • Du har kendskab til computer på brugerniveau og har lyst til at sætte dig ind i andre systemer
  • Du er udadvendt og sætter en ære i at yde en god service
  • Du er engageret, ansvarlig, mødestabil og fleksibel
  • Du an arbejde alene og i teams
  • Du har lyst til at omgås andre mennesker
  • Du er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Du er forandringsvillig og omstillingsparat
  • INSTA800 og DS 2451-10 er en fordel, men ikke et krav


Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Faglig og personlig udvikling
  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø
  • En god og grundig introduktion til arbejdet og afdelingen
  • Mulighed for at påvirke dit eget arbejde
  • Et job hvor der lægges stor vægt på selvstændighed og medansvar


Ansættelsesforhold

Serviceafsnittet SUH Køge søger serviceminded serviceassistenter/rengøringsassistenter med et smil på læben, selv når der er travlt, til 12 timer, hver 2. weekend.

Der vil være skiftende vagter i tidsrummet 14.00-20.00.

Ansættelse hurtigst muligt.


Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af modtagelse af ren børneattest.

Er jobbet noget for dig, skal du søge via linket her på siden.


Ansøgningen

Din ansøgning og CV skal sendes via ansøgningslinket her på siden. Samtaler afholdes løbende.


Har du spørgsmål?

Du kan kontakte

Serviceleder Birthe Clemmensen tlf. 47 32 84 10 eller serviceleder Karina Pedersen tlf. 21 16 74 11

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind