Kom og vær med!
Vil du være med til at skabe kvalitet, struktur og overblik i en stor organisation med mange spændende leverancer og interessenter?
Som Service Delivery Coordinator får du en nyoprettet rolle, hvor du samler trådene i vores mange it-leverancer på tværs af organisationen, understøtter ledelsen og sikrer, at dialogen med forretningen bliver tydelig og værdiskabende. Du bliver bindeleddet, der sørger for, at opgaver følges til dørs – og du får muligheden for at præge, hvordan vi arbejder med koordinering og opfølgning af it-leverancer i Fælles IT og Digitalisering.
Du skal desuden være procesejer for organisationsændringer i Borgmesterens afdeling. Det er en kompleks og spændende opgave, som kræver gode kommunikationsevner, evner til at skabe relationer og kunne formidle teknisk kompleksitet.
Om jobbet:
Fælles IT og Digitalisering er i gang med at styrke en mere struktureret og gennemsigtig koordinering af vores it-leverancer, projekter og opgaver. Med seks sektioner og mange forskellige interessenter er det afgørende, at vi sikrer et klart overblik og en professionel opfølgning – både internt og eksternt.
Som Service Delivery Coordinator får du en central rolle i at skabe struktur og overblik, samle trådene ved at implementere vores processer og styrke kommunikationen, og ved at understøtte sektionslederne i dialogen med forretningen. Du vil blive én af to Service Delivery Coordinatorer i Fælles IT og Digitalisering og en del af teamet Leverancekoordinering og Systemejerskab, som består af i alt 11 medarbejdere.
Du bliver sammen med den anden Service Delivery Coordinator bindeleddet, der sikrer, at vi arbejder på en måde, hvor opgaver ikke falder ned mellem stolene, og hvor både ledelse og forretning oplever tydelig kommunikation og transparens i status og fremdrift.
Rollen er nyoprettet og en opnormering i forhold til varetagelsen af leverancekoordineringen i Fælles IT og Digitalisering. Dermed får du mulighed for at være med til at opbygge og præge måden, vi arbejder med koordinering og opfølgning på.
Dine vigtigste opgaver:
Samarbejdsflader:
Som Service Delivery Coordinator arbejder du tæt sammen med Leverance- og Servicechefen i Fælles IT og Digitalisering. Derudover vil du have samarbejde med:
Ansvarsområder:
Din profil:
Vi søger en struktureret og samarbejdsorienteret profil, der motiveres af at skabe overblik, sikre fremdrift og understøtte dialogen mellem IT og forretningen.
Vi forestiller os, at du har:
Som person trives du i en hverdag med mange interessenter og opgaver, og du har et naturligt blik for at skabe sammenhæng og sikre, at intet falder mellem stolene.
Derfor skal du vælge os:
Som Service Delivery Coordinator bliver du et vigtigt omdrejningspunkt i Fælles IT og Digitaliserings arbejde med at styrke og udvikle opgave og leverancestyring på tværs af afdelingen. Du bliver brikken der skal få puslespillet til at gå op.
Du træder ind i en organisation, som i de senere år har været under stor udvikling og forandring, og nu har vi fastlagt retning og strategiske mål for vores arbejde med it og digitalisering. Vi ønsker en åben og ærlig kultur, præget af nysgerrighed og interesse for den forretning som vi understøtter og bidrager til at skabe en transformation i. Vi ønsker at skabe værdi via lydhørhed og via partnerskaber og samarbejder, så evnen til at danne relationer og skabe fælles retning og mening er vigtig. Vi er en organisation med mange forskellige mennesker og fagligheder og ser værdien i forskellige perspektiver, og vi sætter den psykologiske tryghed højt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Lisbeth Lillelund på telefon 4185 8038.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 22-03-2026
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 13.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Fælles IT og digitalisering er den centrale IT-organisation i Aarhus Kommune. Vi leverer en række centrale platforme og systemer til hele den store organisation.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!