Senior Konsulent - D365 FO/SCM

fuldtid
Senior Konsulent - D365 FO/SCM
  • Intelligent Advice
  • Vidalsvej 6, 9230 Svenstrup J

Vil du være med til at drive, styrke og udbygge den digitale platform i Danmarks største fødevaregrossist?

Hos Dansk Cater er IT en integreret og forretningskritisk funktion, der understøtter hele koncernens værdikæde. De er i gang med en målrettet videreudvikling af deres D365-platform, og søger derfor nu en Senior Konsulent med speciale i D365 Finance & Operations / Supply Chain Management, som ønsker at arbejde tæt på både drift, udvikling og forretning.

Der er tale om en central rolle i deres interne IT-team, hvor du får medansvar for at sætte den faglige retning, optimere forretningsprocesser og sikre, at løsningerne skaber reel og varig værdi i organisationens daglige arbejde.

Virksomheden:

Dansk Cater er en førende grossist til foodservice sektoren i Danmark. De danske kunder betjenes via koncernens 15 selskaber, der er fordelt over hele Danmark.

Dansk Cater er en del af Euro Cater koncernen, der har en årlig omsætning på ca. 12 mia. kr. og beskæftiger aktuelt ca. 1.900 medarbejdere i Danmark. Dansk Cater har hovedsæde i Svenstrup ved Aalborg.

Du kan finde flere informationer på Dansk Caters hjemmeside www.cater.dk

Stillingen:

Du bliver en del af en dedikeret IT afdeling på pt. 10 medarbejdere og får rig mulighed for personlig udvikling, da stillingen indebærer forskelligartede opgaver. Du skal primært arbejde med:

    • Analyse, design og implementering af processer i D365 FO & SCM
    • Sparring med forretningen og superbrugere om forbedringer og nye muligheder
    • Deltagelse i projekter, releases og løbende optimering
    • Konfiguration og dokumentation af løsninger
    • 2nd level support på D365-relaterede processer
    • Samarbejde med eksterne partnere og interne IT-kolleger

Kvalifikationer:

Du er fagligt velfunderet, og det forventes, at du har relevant teoretisk uddannelse samt gerne 3-5 års erfaring som D365 FO/SCM-konsulent hos en Microsoft-partner og/eller

    • Solid erfaring som superbruger på D365 FO (eller tidligere AX) fra en handels-, logistik- eller produktionsvirksomhed
    • God forståelse for processer inden for indkøb, lager, logistik, planlægning eller salg
    • Evnen til at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger
    • Lysten til at tage ansvar og udfordre “plejer” på en konstruktiv måde

Personlige egenskaber:

Det en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt (men er en teamplayer), er seriøs og har en god situationsfornemmelse. Du er en ”Fix it” type, der gerne tager svære udfordringer op. Du trives i et uformelt miljø med et sundt arbejdsklima.

Det er vigtigt, at du fokuserer på kvalitet og arbejder struktureret. Du besidder en god portion humor, og har et godt drive samt ambitioner/ønsker om at lære nyt og udvikle dig.

Du tilbydes:
Du får en udfordrende stilling i en koncern med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Arbejdspladsen er velfungerende, omgangstonen uformel, arbejdsklimaet er sundt og du får gode og dedikerede kollegaer.

Du tilbydes- ud over en spændende og attraktiv stilling med mulighed for personlig udvikling, en attraktiv gage, der modsvarer job og kvalifikationer, samt pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.

Log ind