Senior Finance Assistant
Vil du være en nøglespiller i vores finansielle rapportering?
Plant Supervision udvider økonomiafdelingen og søger en erfaren Senior Finance Assistant til vores hovedkontor i Aalborg.
Du bliver en del af et økonomiteam på 4 personer og refererer direkte til vores Financial Manager. Stillingen har særligt fokus på månedsrapportering, kvalitetssikring og struktur i regnskabsprocesserne.
Samtidig står vi foran implementeringen af Maconomy ERP, hvor du får en aktiv rolle i at sikre solide rapporteringsprocesser og høj datakvalitet.
Om Plant Supervision
Plant Supervision er en international virksomhed med hovedsæde i Aalborg. Vi leverer specialiseret teknisk ekspertise og supervision til industrielle projekter verden over – primært inden for cement-, energi- og procesindustrien.
Vi arbejder globalt og håndterer projekter på tværs af lande og valutaer.
Dine primære ansvarsområder
Ansvar for forberedelse og kvalitetssikring af månedsrapportering
Afstemning og analyse af balance- og resultatposter
Periodiseringer og hensættelser
Opfølgning på projektøkonomi og bidrag til intern rapportering
Sikre datakvalitet og struktur i forbindelse med ERP-implementering (Maconomy)
Understøtte og bidrage til måneds- og årsafslutning
Bidrage til optimering og standardisering af rapporteringsprocesser
Der vil fortsat indgå klassiske regnskabsopgaver, men dit primære fokus bliver rapportering, analyse og struktur.
Din profil
Vi søger en erfaren profil med minimum 5–8 års relevant erfaring, enten fra:
Revisionsbranchen (fx som revisor/revisorassistent), eller
En tilsvarende stilling som Finance Assistant / regnskabsmedarbejder
Derudover forestiller vi os, at du:
Har solid erfaring med månedsafslutning og rapportering
Har stærk regnskabsforståelse og arbejder sikkert med periodisering og balanceafstemninger
Har erfaring med ERP-systemer
Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj kvalitet
Trives med ansvar og faste deadlines
Taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau
Vi tilbyder
En central rolle i en økonomiafdeling i udvikling
Stor indflydelse på rapporteringsstruktur og ERP-implementering
En international og projektorienteret virksomhed
En uformel organisation med korte beslutningsveje
Fleksible arbejdstider og teamwork
Hos Plant Supervision løser vi tingene sammen og har det sjovt sammen. Derfor er det også vigtigt at vi er glade for at gå på arbejde. Vi har frokostordning, vinklub, tager på Nibe Festival og giver den gas til en julefrokost.
Arbejdsplads
Plant Supervision
Ved Stranden 10
9000 Aalborg
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til nmo@plant-supervision.com.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Møller på +45 3170 9862.