Vil du være med til at sikre fremdrift i etablering af fremtidens datacentriske forsvar? Forsvaret og NATO står midt i en tidskritisk digital og operativ transformation. Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation etablerer derfor grundlaget for et datacentrisk forsvar. Digital og Operativ Transformation varetager de digitale aspekter i tæt samarbejde med andre myndigheder, der har ansvar for de operative facetter.
Om os Du bliver en del af Digital Backbone afdelingen, der har ansvar for den konkrete etablering af Forsvarets nye IT-platform. Afdelingen skal sikre en helhedsorienteret udvikling, styring og standardisering af den samlede Digitale Backbone. Herunder tekniske designprincipper, teknologivalg, management, initialdrift, AI integration og systemarkitektur, så den Digitale Backbone er skalerbar og interoperabel i nationale sammenhænge og i regi af samarbejde med partnere. Afdelingen bliver den største i programmet, og forventes inden årets udgang at have knap fire gange så mange medarbejdere.
Om stillingerne Vi søger erfarne og visionære sektionschefer med solid IT-ledelseserfaring og mod på meget centrale og afgørende roller i at etablere vores nye Digital Backbone. Der er tale om et greenfield IT-miljø, der er unikt i størrelse, opgave og karakteristika.
Vi søger sektionschefer til disse hovedopgaver:
- Cloud Platform Operations:
- Designe og implementere standardiserede Cloud-løsninger og management platforme til alle klassifikationsniveauer, herunder automatiserede processer, der understøtter en proaktiv drift af Cloud-platforme.
- Planlægge, tilrettelægge og implementere initial drift og vedligehold af den skalerbare struktur.
- Facility Management og Operations:
- Designe og implementere et standardiseret Facility Management værktøj.
- Planlægge, tilrettelægge og implementere initial drift af den skalerbare Digital Backbone, herunder specifikt Datacenter facilitet.
- IAM, CMDB og IT Service Management:
- Designe, opbygge, eksekvere og implementere en standardiseret IT-Service Management platform og IAM-struktur, herunder Configuration Management Database.
- Planlægge, tilrettelægge og implementere initial driftsorganisation af den skalerbare Digital Backbone.
- Netværk Operations og Management:
- Designe og implementere et standardiseret netværk og management platform.
- Planlægge, tilrettelægge og implementere initial driftsorganisation af den skalerbare Digital Backbone.
- Overvågning, Sikkerhed og Compliance:
- Designe og implementere en standardiseret og automatiseret overvågningsplatform med sikkerhedsværktøjer.
- Planlægge, tilrettelægge og implementere initial drift til understøttelse af den skalerbare Digital Backbone.
Du bedes angive hvilke hvilke af disse områder, der har din interesse.
Hvad kan vi tilbyde?
- En unik mulighed for at være med til at etablere et greenfield IT-miljø med høje krav til compliance, sikkerhed og dokumentation og høj grad af kontrol, sikkerhed og automatisering.
- Indsigt i ledelse og styring af komplicerede og komplekse opgaver, hvor du skal bringe alle dine IT-faglige og IT-ledelsesmæssige kompetencer i spil indenfor et område med stor politisk og operativ bevågenhed.
- Arbejde med den nyeste teknologi i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og det militæroperative område på en moderne IT-arbejdsplads med en proaktiv automatiseret tilgang til den samlede IT-drift og overvågning.
- En varieret hverdag i et miljø med start-up ånd, stort ansvar, stor indflydelse og stor berøringsflade internt og eksternt.
- Mulighed for en fleksibel arbejdsuge med arbejde fra hjemmet og med fysisk tilstedeværelse på vores lokationer samt mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.
Om dig Din baggrund kan være mangeartet; både for din erfaring og din uddannelse. Vi forventer dog, at du har en solid IT-erfaring og en solid IT-ledelseserfaring, der er relevant for din opgave såvel som for afdelingen og programmet. Vi vægter faglige kvalifikationer og resultater højt, men er især interesseret i dine personlige kompetencer; både som person, kollega og chef.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
- Tilsvarende faglige og ledelsesmæssige opgaver i en vis skala; gerne fra miljøer med høje krav til sikkerhed.
- Ledelse af forandringer i store organisationer og i forhold til store projekter og programmer.
- Design, opbygning, implementering og drift af en sikker, skalerbar og robust IT-infrastruktur.
- IT-miljøer med høj grad af isolation og krav til compliance, dokumentation og kontrol.
- ITIL 4 og andre relevante IT standarder.
Vi vægter derudover at du kan demonstrere din evne til at:
- Være autentisk, motivere og skabe følgeskab.
- Kommunikere klart i skrift og tale med alle niveauer i og uden for egen organisation.
- Balancere relationer og resultater samt udvikling og stabilitet.
- Navigere i komplicerede og komplekse udfordringer.
- Omsætte strategier og målsætninger til aktioner og resultater.
Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Roelsgaard på telefon 5333 0073.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den mandag den 16. marts 2026, og samtaler forventes at holdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.