Sektionschef for Organisationsudvikling og Uddannelse til Den Fælles Sterilcentral i Region Hovedstaden

fuldtid
Sektionschef for Organisationsudvikling og Uddannelse til Den Fælles Sterilcentral i Region Hovedstaden
  • Den fælles Steril central
  • Henrik Harpestrengs Vej 13, 2100 København Ø
Vil du være med til at forme en organisation i bevægelse og sikre, at Den Fælles Sterilcentral (DFS) lykkes med de forandringer, vi står midt i? Vi er i en udviklingsfase med nye samarbejdsflader, ændrede arbejdsgange og løbende fusioner, og ikke mindst transformationen mod en datadrevet produktionsvirksomhed. For at lykkes har vi bl.a. brug for fælles retning, velfungerende samarbejde på tværs, og en stærk organisatorisk kapacitet. Som sektionschef bliver du helt central i at skabe de arbejdsformer, den kultur og den ledelsesunderstøttelse, der binder DFS sammen som én organisation.

Hvorfor Den Fælles Sterilcentral?
Den Fælles Sterilcentral spiller en central rolle i Region Hovedstaden, ved at sikre høj kvalitet, forsyningssikkerhed og effektive arbejdsgange i genbehandlingen af kirurgiske instrumenter til operationer og behandling på regionens hospitaler. Vi løser således hver dag opgaver, der er helt afgørende for hospitalernes behandling af patienter – det handler ikke bare om genbehandling af instrumenter - det handler om liv.

Samtidig gennemfører vi væsentlige organisatoriske ændringer frem mod slutningen af 2028, hvor vi har samlet genbehandlingen af kirurgiske instrumenter for alle Region Hovedstadens hospitaler. Det betyder bl.a. løbende fusioner med de eksisterende sterilcentraler, samtidig med at vi skal udvikle os til en datadrevet og effektiv produktionsvirksomhed. I det landskab skal vi samtidig sikre en høj trivsel, gode rammer og kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere. Dit arbejde har dermed direkte betydning for både medarbejdere, ledere og den kliniske virkelighed.

Hos os vil du bl.a. opleve:

  • En organisation i bevægelse, hvor udviklingsindsatser gør en synlig forskel i hverdagen
  • Et stærkt samarbejdsmiljø, hvor tværgående dialog og kollektiv retning er en nødvendighed
  • En flad ledelsesstruktur med mulighed for at påvirke helheden
  • Høj organisatorisk kompleksitet men i en overskuelig virksomhed
Om stillingen
Som sektionschef for Organisationsudvikling og Uddannelse får du ansvaret for DFS’ samlede arbejde med organisationsudvikling, kultur, læring og ledelsesunderstøttelse. Arbejdsmiljø og beredskab indgår også i sektionen, og vi ønsker at arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet bl.a. har fokus på at skabe en samarbejdskultur, en lærings- og udviklingskultur og naturligvis forebygge stress og friktioner i organisationen. Du bliver en central samarbejdspartner for ledere og medarbejdere og får – bl.a. i tæt samspil med direktionen og stabschefen - en tydelig rolle i at skabe struktur, retning og fælles praksis på tværs af organisationen. Det gør du naturligvis i samarbejde med dine 5 kompetente medarbejdere i sektionen og staben generelt.

Du vil referere til stabschefen og indgå i en ledergruppe i staben, hvor vi har fokus på samarbejde, helhedsperspektiv og fælles ledelsesudvikling. Du vil tillige indgå i flere lederfora i DFS, hvor du også har en vigtig rolle i at bidrage til at udvikle gruppen.

Du vil desuden have samarbejdsrelationer til især Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden.

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • Bidrage til udviklingen af DFS’ kultur med fokus på åbenhed, tillid og psykologisk tryghed
  • Understøtte fusioner, opgaveflytninger og organisatoriske ændringer
  • Sikre fokus på uddannelse og læring som en integreret del af udviklingen af DFS, bl.a. gennem videreudvikling af onboarding, lederudvikling og læringsforløb
  • Styrke DFS’ organisatoriske kapacitet ved at udvikle fælles sprog, metoder og tydelige rammer for samarbejde på tværs
  • Understøtte udviklingen og integrationen af arbejdet med arbejdsmiljøet i DFS
  • Sikre at DFS’ kapacitet til beredskab ift. planlægning, træning og øvelser øges
  • Sikre faglig udvikling, og understøtte trivsel og samarbejde i sektionen og i staben
Om dig
Vi har høje ambitioner i Den Fælles Sterilcentral, vi har derfor høje forventninger til vores nye sektionschef.

Vi forventer, at du har solid erfaring med hovedparten af arbejdsopgaverne, så du kan være en kompetent sparringspartner for dine medarbejdere og for ledelsen i DFS. Du behøver ikke at have konkret ledererfaring, men vi forventer at du er hjemme i teori og praksis i forhold til organisationsudvikling, forandringsledelse og kompetenceudvikling.

Derudover ønsker vi, at du kan nikke ja til de fleste af følgende kompetencer og erfaringer:

  • Har en relevant akademisk uddannelse eller evt. en sundhedsfaglig uddannelse med videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Er strategisk tænkende og kan bevare overblikket med mange sideløbende opgaver
  • Trives i krydsfeltet mellem drift og udvikling
  • Har stærke samarbejds- og faciliteringskompetencer
  • Har erfaring med transformationsledelse og kulturarbejde
  • Stærk til at skabe og vedlige relationer– og du møder dine kolleger på alle niveauer i organisationen med et godt humør
  • Trives i en kultur, hvor samarbejde og arbejdsfællesskab vægter højt
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation
Da vi er en relativt ny virksomhed, er det vigtigt at du trives i en kultur, hvor du selv er med til at sætte retning og rammer for opgaveløsningen samt fastlægge strukturer og gode arbejdsgange. Vi hjælper hinanden til at finde de gode løsninger.

Vi tilbyder

  • En central rolle i DFS’ organisatoriske udvikling
  • Mulighed for at påvirke kultur, samarbejde og arbejdsformer
  • Et tæt og fagligt stærkt lederfællesskab
  • En hverdag, hvor du kan se effekten af dit arbejde
  • Fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling
Kort om Den Fælles Sterilcentral
Den Fælles Sterilcentral er etableret i 2025 som selvstændig virksomhed i Region Hovedstaden og har ved udgangen af 2028 det samlede ansvar for genbehandling af regionens kirurgiske flergangsinstrumenter.

Vi understøtter dagligt et stort antal operationer på regionens hospitaler og arbejder målrettet med kvalitet, stabil drift og løbende forbedringer til gavn for patienter og klinikere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og du vil være omfattet af ’Aftale for chefer’. Dit arbejdssted vil primært være på Herlev Hospital og Rigshospitalet, men du må også forvente at skulle være på Gentofte Hospital, hvor vores Enhed for Implementering har til huse.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. juni 2026.

Vil du vide mere om stillingen, staben eller DFS, er du velkommen til at kontakte stabschef Morten Koch på telefon 21 65 42 58.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 9. april 2026.

Vi forventer at afholde første samtale 13. april 2026, og en eventuel anden samtale vil ske den 17. april 2026.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind