Sektion Ørkild søger en SSH til en fast aftenvagtsstilling

fuldtid
Sektion Ørkild søger en SSH til en fast aftenvagtsstilling
  • Svendborg Kommune
  • Byskoven, 11, 5700 Svendborg

Vil du være med til at skabe livskvalitet – hver dag?

Hos os er opgaven klar: Vores vigtigste opgave og ansvar er at understøtte borgerens livskvalitet – med faglighed, nysgerrighed og viljen til at se verden fra flere perspektiver.
Vi søger en social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt med opstart pr. 01.05.26 eller snarest derefter. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er fleksible og tilpasser gerne timetallet efter dine ønsker. Der arbejdes hver 2. weekend

Hvem er vi?

Vi er en hjemmeplejegruppe i udvikling – både fagligt og menneskeligt. Hos os arbejder vi i faste, selvkoordinerende teams, hvor vi sammen tager ansvar for kvaliteten i opgaven og for hinanden.
Vi tror på, at stærk faglighed vokser i fællesskab. Derfor arbejder vi aktivt med refleksion, læring og perspektivskifte – både i mødet med borgeren og i samarbejdet med hinanden.
Vi har en god mødestruktur med teamsmøder og tidlig opsporing. Vi er glade for vores arbejde og har den overbevisning at vores forskellighed gør os stærkere. Der er altid plads til grin og godt humør, selvom noget også kan være svært.

Hvad tilbyder vi dig?

•    Et arbejde med mening, hvor borgerens livskvalitet altid er det vigtigste 
•    Et dygtigt højt fagligt miljø, hvor du både kan bruge det
•    Fokus på både din faglige og personlige udvikling 
•    Et stærkt teamsamarbejde med høj grad af medindflydelse 
•    Tværfagligt samarbejde som en naturlig del af hverdagen 
•    Kollegaer, der brænder for deres fag og for et godt arbejdsmiljø 
•    En arbejdsplads, hvor udvikling, læring og arbejdsglæde går hånd i hånd

Hvem er du?

Du er fagligt velfunderet – men vigtigst af alt har du lyst til at udvikle dig videre.
Vi forestiller os, at du:
•    er nysgerrig på din egen praksis og åben for nye perspektiver 
•    ser værdien i samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet 
•    trives i en hverdag, hvor tempoet kan variere, og opgaverne er komplekse 
•    tager ansvar – både for opgaven og for relationerne 
•    kan give og modtage feedback med respekt og professionalisme 
•    bidrager til et trygt og udviklende arbejdsmiljø 
•    har kørekort


Ældreområdet – faglig kernefortælling
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed. 
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for. 
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Sonnie Løvenholdt 2488 6870 eller ass. leder Marianne Philip 2488 6880

Ansøgningsfrist 21.04.26

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
For stillinger i Social, Sundhed og beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind