Sekretær til Tønder Kulturskole

deltid
Sekretær til Tønder Kulturskole
  • Tønder Kommune
  • Østergade 63, 6270 Tønder, 6270 Tønder

Kunne du tænke dig et varierende job med administrative opgaver i en spændende kulturinstitution? Er du engageret, selvstændig og udadvendt, og brænder du for det daglige samarbejde med elever, forældre, medarbejdere og ledelse? Så er dette jobbet for dig.

Da vores sekretær gennem mange år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nemlig en ny sekretær ved Tønder Kulturskole fra 1. april 2026. Stillingen er på 30 timer pr. uge, og arbejdspladsen er Kulturskolen, Østergade 63 i Tønder, hvor du kommer til at dele kontor med to andre administrative medarbejdere.   

Om Kulturskolen

Kulturskolen er en central institution for børn og unge 0 - 25 år i hele Tønder Kommune. Vi underviser i musik, ballet, billedkunst og andre kreative fag. Undervisningen foregår i Tønder, Løgumkloster, Toftlund og Skærbæk og rundt omkring i hele kommunen på institutionsniveau. Kulturskolen indgår sammen med Tønder Kommunes Biblioteker og Schweizerhalle - Tønder Kulturhus i Kultur Tønder. 

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Kontakt med elever/forældre og brugere samt eksterne samarbejdspartnere, fx skoler.
  • Løn- og personaleadministration.
  • Indkøb.
  • Statistik og aktivitetsdata.
  • Databeskyttelse m.m.
  • Mødereferent ved interne møder og bestyrelsesmøder.
  • Lokaleadministration.
  • Ad hoc kontorarbejde og diverse øvrige opgaver i huset.

Hvis du synes at ovenstående lyder spændende og som noget for dig, så tøv ikke med at søge. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling som skolesekretær, administrativ medarbejder eller lignende, men det er ikke en betingelse. 

Se også vores hjemmeside

Ansøgningsfristen er torsdag den 19. februar 2026, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 27. februar 2026.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kulturskolens 

  • souschef Jytte Sørensen på tlf. 20 55 02 64 eller 
  • leder af Kultur Tønder Henrik Thaysen Dam på tlf. 20 55 02 65.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Log ind