Er du serviceminded, imødekommende og trives med en hverdag i tæt kontakt med mennesker? Vi søger en vikar til et advokatkontor på Frederiksberg, hvor du bliver en vigtig støtte i en travl periode. Stillingen er et vikariat med opstart hurtigst muligt og en forventet varighed på 3 uger – med god mulighed for forlængelse.
Om stillingen
Du bliver en del af forkontoret og får en central rolle i den daglige drift, hvor du er det første ansigt, klienter møder. Opgaverne spænder bredt, men med fokus på klassiske sekretæropgaver og kundekontakt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Modtagelse af klienter og gæster
Besvarelse af telefonopkald
Let sagsnotering
Oprettelse af sager (gerne i Legis 365, hvis du har erfaring)
Klargøring til møder, herunder kaffeservering
Generel front desk-funktion og ad hoc-opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Er venlig, professionel og trives i en udadvendt rolle
Har erfaring fra en lignende administrativ eller kundevendt stilling
Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
Har måske kendskab til juridiske opgaver som fx dødsbobehandling eller berigtigelse af bolighandler (en fordel, men ikke et krav)
Det vigtigste er, at du kan skabe en god oplevelse for klienterne og sikre, at kontoret fungerer gnidningsfrit i hverdagen.
Praktisk information
Arbejdssted: Frederiksberg, tæt ved Peter Bangs Vej station.
Arbejdstid: Mandag–fredag kl. 9.00–16.00
Timeantal: Ca. 30-37 timer ugentligt, afhængtigt af dine ønsker.
Opstart: Hurtigst muligt
Varighed: 3 uger med god mulighed for forlængelse
Frokostordning er inkluderet
Løn fastsættes efter kvalifikationer
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.