ScanPeople søger tekniker til boxbuild montage til HP Elektronik-Montage ApS i Ballerup

fuldtid
ScanPeople søger tekniker til boxbuild montage til HP Elektronik-Montage ApS i Ballerup
  • SCANPEOPLE ApS
  • Brydehusvej 30, 2750 Ballerup

Har du teknisk flair og erfaring med elektronik, test og fejlfinding?

På vegne af HP Elektronik-Montage ApS søger ScanPeople en tekniker til boxbuild-afdelingen i Ballerup. Du bliver en del af en moderne, ordreproducerende elektronikvirksomhed i vækst med et stabilt produktionsteam, hvor kvalitet, samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen.

 

ANSVARSOMRÅDER

Stillingen er en fastansættelse i virksomhedens produktion, hvor montage udgør størstedelen af arbejdet. Du kommer til at arbejde bredt med både mekanisk og elektronisk montage samt test og klargøring af færdige produkter.

 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Montage i boxbuild-afdelingen (ca. 80 % af arbejdstiden)

  • Test og sluttest af produkter

  • Reparation og fejlfinding på enheder

  • Rework på printkort

  • Lodning – herunder små komponenter og eventuelt arbejde under mikroskop

  • Vejning, scanning, pakning og klargøring til forsendelse

  • Dialog med kunder i forbindelse med test og fejlfinding

 

Arbejdet indebærer også håndtering og transport af enheder på op til ca. 20 kg, som lejlighedsvis skal bæres op og ned ad trapper.

 

Du bliver en del af et erfarent produktionsteam i en virksomhed med høj anciennitet og et uformelt, familiepræget arbejdsmiljø, hvor kvalitet og godt samarbejde vægtes højt.

  

DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE BAGGRUND

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle inden for produktion eller elektronikmontage.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med elektronik- og/eller mekanisk montage

  • Har solid erfaring med lodning

  • Har teknisk forståelse samt erfaring med test og fejlfinding

  • Kan læse og skrive dansk

  • Arbejder struktureret, omhyggeligt og kvalitetsbevidst

  • Er samarbejdsorienteret og fleksibel i hverdagen

  • Er fysisk robust

 

Stillingen kan besættes af både faglærte og ufaglærte profiler – det vigtigste er din tekniske forståelse og praktiske erfaring.

  

HP ELEKTRONIK-MONTAGE TILBYDER

En fast stilling i en moderne produktionsvirksomhed med stabile rammer og en arbejdsplads præget af høj trivsel, lang anciennitet og et uformelt arbejdsmiljø.

Du kan blandt andet forvente:

  • Løn efter kvalifikationer

  • Pensionsordning 11 % / 2 % egenbetaling

  • Fritvalgskonto på 10 %

  • 5 feriefridage efter 9 måneders ansættelse

  • Flextid mellem kl. 06.00 og 18.00 med fast arbejdstid kl. 08.00–14.00

  • Grundig oplæring i virksomhedens produkter og processer

  • Sociale arrangementer som sommerfest, julefrokost, fredagsmorgenmad og kvartalsvise aktiviteter

  • Virksomheden er medlem af DI og følger gældende overenskomstmæssige forhold.

 

SØG STILLINGEN

Klik på "Søg Stilling" og vælg derefter "Opret Bruger" eller "Log ind."

Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet, og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.

Vi modtager ikke CV eller ansøgninger pr. mail. Ansøgning skal ske via vores online rekrutteringssystem.

  

Vi ser frem til at høre fra dig!

  

UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER

Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her:

https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/

  

Om ScanPeople

ScanPeople er et specialiseret rekrutterings- og vikarbureau med fokus på tekniske, administrative og kommercielle stillinger. Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder og matcher kvalificerede kandidater med spændende karrieremuligheder. Vores tilgang er professionel, ordentlig og relationsbaseret – vi følger processen hele vejen fra første dialog til opstart i nyt job.

Log ind